< Dokumentationscenter: Rød terror
 
 

Det sagde venstrefløjen i Vesten og i Danmark:

Om Che og Castro-regimet på Cuba

 
 
 
 

Se ligeledes: Kronologisk oversigt - Øjenvidneskildringer - Che-citater

Se endvidere: Det sagde venstrefløjen: Persongalleri samt Venstrefløjskritik

 


 

 

 

 

CASTRO OG CHE VED MAGTEN

< Læs om den røde terror i perioden

 
 

Forfatter og filosof Jean-Paul Sartre – Che, det fuldendte menneske (1961)
[Che er] ikke kun en intellektuel, men vor tids mest fuldendte menneske. […] Han udlevede sine ord, udtalte sine egne handlinger og hans historie og verdens historie løb parallelt.
- Jean-Paul Sastres lovprisning af Che, se bl.a. On Cuba. New York [1961] 1974, s.98ff.

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt: 1961


 
 

EFTER CHES DØD

 
 

Redaktør Ellen Brun om den beskedne, ærlige og modige Che (1968)

[Castro skildrer i sine artikler i bogen Vi er politiske revolutionære (udg. af Fidel Castro, Che Guevara og Regis Debray) sin] udvikling fra revolutionær nationalist til [...] bevidst antiimperialist. […]

[Bogen] giver en selvkritisk og ærlig introduktion til den cubanske og latin­amerikanske virkelighed, fortalt af en af den cubanske revolutions hovedpersoner [Che]. […] Ingen kan have læst denne [Ches bog Revolution] længere undre sig over, at denne beskedne, ærlige og modige mand er gået hen og blevet et symbol for ungdommen i alle dele af verden.
- Politisk Revy, 22 november 1968. Her efter M. Plum: Bombadér hovedkvarteret (2000) s.85

 
 

Historiebogen (Demos): Om Kina, Albanien, Vietnam, Korea og på Cuba (1971)
Ja, der kom flere revolutioner: i Kina, Albanien, Vietnam, Korea og på Cuba. Der kæmpede fattige bønder og arbejdere for deres frihed med våben i hånd. Imperialisterne gav sig ikke. Krigen varede i 5-10-20-30 år. Krigen var hele folkets krig [...] Alle måtte være med. […] På denne måde lærte de at samarbejde. De lærte at stole på deres egne kræfter. Og det lykkedes at besejre imperialisterne. […] hele folket havde været med til at befri deres land. Nu gjaldt det om at forhindre bureaukraterne, partipamperne og teknokraterne i at tage magten.
- Historiebogen (Demos), 1971. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 167-68

 
 

Gert Petersen: Om Cuba og Sovjets progressive rolle (1975)
Hvad vil man opnå med at græde over cubansk ’afhængighed’ af Sovjet, når det indlysende alternativ er, at socialismen på Cuba ellers forsvinder i det samme sorte CIA-hul, som socialismen i Chile? […] [Den amerikanske imperialisme har] siden 1950'erne gang på gang afsløret sig som den mest menneskefjendske og blodtørstige faktor i international politik […] [mens Sovjetunionen] rent faktisk [spiller] en progressiv rolle i international politik.
- SF’s Minavisen, 22. februar 1975. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 231

 
 

Mogens Lykketoft (S) og Jytte Hilden (S): Om Castros of Ches charmerende ”samba-socialisme” (1987)
Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at Castro trods alt i så høj grad er sin egen herre, og at Cuba med landets særlige historiske, kulturelle og klimatiske særpræg har gennemført en charmerende samba-socialistisk variant på det sovjetkommunistiske systemgrundlag. […] [Castro] har haft næsten fanatisk opbakning fra en meget stor del af cubanerne. Selv under de mest økonomisk trange tider har denne karismatiske leder kunnet tale direkte til masserne. […] Der er langt mere folkelig indflydelse på rekrutteringen af de nu 400.000 partimedlemmer end der er i Østeuropa. Forskellen er, at den cubanske revolution i sin oprindelse er cubanernes eget valg, og ikke en påtvungen model. Det giver mere humør og mere håb.
- ”Samba-socialismen”, Aktuelt, 14. feb.1987

 
 

Filminstruktør Christian Braad Thomsen: Om indianeren Bin Laden og frihedshelten Che (2001)
Mod dem [Al-Qaeda] hjælper ikke det stjernekrigssystem, som Bush fortsat fabler om. Det nytter heller ikke noget at fange bin Laden og likvidere ham, sådan som USA i 1967 var med til at likvidere den tredje verdens frihedshelt Che Guevara. Det er vildt usandsynligt, at USAs cowboys skulle være i stand til at fange en indianer som bin Laden i Afghanistans vidtstrakte, øde bjergområder.”
- Politiken 22. sept. 2001, om 11. september-angrebet - Cowboy-præsidenten

 
 

Ålborg museum, Ålborg kommune og Malou Erritzøe om Che Guevara som personificeringen af tro, viljestyrke og offervilje (2005)
Den cubanske frihedskæmper Che Guevara er verdenskendt for sin kamp mod diktaturerne. Hans korte og begivenhedsrige liv bragte ham verden rundt med et kamera i hånden, og det er resulteret i en imponerende samling af fotografier fra såvel hans hjemland Cuba som andre (engang) lukkede lande som Kina, Rusland og Congo. […] Med udstillingen ’Che a Life’ kan den komplette samling af fotos, frihedskæmperen Che Guevara tog gennem sit korte, men begivenhedsrige liv, ses for første gang uden for Cuba. […] Che a Life” er blevet til i samarbejde med Che Guevara Instituttet, Havana, Cuba og Camilo Guevara March, Che Guevaras søn. Camilo Guevara vil selv være til stede i Aalborg den 30. august for at åbne udstillingen. Han bliver i Aalborg nogle dage i forbindelse med udstillingen for at holde foredrag, bl.a. på Aalborg Universitet, give interviews med mere. […]

Den 8. oktober 1967 blev Che taget til fange af den bolivianske hær. Hæren var støttet af CIA. Dagen efter, den 9. oktober, blev Che henrettet og liget begravet et hemmeligt sted. Først 30 år senere, i 1997, blev stedet lokaliseret. Med henrettelsen sluttede Che´s liv, men myten levede videre. Che´s død blev negeret ved slagordet ”Che vive” og gennem den hurtige udbredelse af Kordas portræt blev Che personificeringen af tro, viljestyrke og offervilje.
- Fra det pressemeddelelse og det officielle materiale fra International Che Guevara–fotoudstilling i Aalborg, sommeren 2005

 
 

Kunstneren Marco Evaristti om den uskyldige Che og sin egen respekt for sine medmennesker (2005)
[Jeg kunne] aldrig finde på at omtale Che Guevaras ansvar for fængsling og henrettelse af politiske modstandere. Hvordan skulle jeg kunne tillade mig at gøre det, når jeg har fået lov til at vise noget, som er helligt. Skulle jeg kunne tillade mig at pisse og skide på denne helligdom, som de giver mig. Det handler om humanisme og respekt for sine medmennesker, og det har jeg i hvert fald. […] Helt siden 1973 – da jeg var ni år gammel – har jeg været i gang med at danne mig en mening om Che Guevara og hans humanisme, og det passer overhovedet ikke, hvad der bliver fortalt om ham
- Berlingske Tidende, 12. aug. 2005, i forbindelse Che-udstillingen i Ålborg

 
 

Kunstneren Marco Evaristti om den humanistiske morder, Che (2005)
Jeg synes bare, det kunne være interessant at vise Che Guevara på en anden måde, end som folk kender ham. At vise den kunstneriske side af denne her mand, som efter min mening var en meget stor humanist. Hans liv gik kun ud på én ting, og det var at hjælpe de udnyttede folk, indianerne i Mexico, Cuba og Bolivia, og så var han mod imperialisme og udnyttelse af svage mennesker […] Jeg anerkender fuldt ud, at han har dræbt mange mennesker, men sådan er det at være i krig for en sag. Man dræber eller bliver dræbt. Indtil nu er alle beviser for, at han har henrettet folk så brutalt og uden for en krigssituation, altid kommet fra radikalt højreorienterede mennesker. Ingen kalder jo Bush eller Anders Fogh for massemordere […] Hvis du kigger på en person, som har gjort noget positivt, så kan du kun blive et bedre menneske, som vil udrette positive gerninger. Måske kan udstillingen få folk til at interessere sig for, hvem han var, og vise dem, at der er en mand bag ansigtet på T-shirten, der var en stor kunstner, og så må de selv finde ud af, hvad han mere var ved at læse om ham.
- Politiken, 20 aug. 2005, i forbindelse Che-udstillingen i Ålborg

 
 

Carsten Kofoed (Komiteen for et Frit Irak) om de undertryktes helt, den uskyldige Che (2005)
Vi, der har rejst i Latinamerika, ved, at masserne forguder Che, fordi han kæmpede for deres drømme om et bedre liv. Dette virkeliggjordes i Cuba med revolutionen i 1959. Che blev et symbol på oprør mod USA’s imperialisme, og derfor hetzer USA-tilhængerne mod ham. Men Che lever overalt, hvor de undertrykte rejser sig mod deres undertrykkere.
- Ekstra Bladet, 22. aug. 2005

 
 

Kunstneren Marco Evaristti – om sin oplevelse i mødet med den store helt Ches søn (2005)
Jeg har en meget god ven som er direktør for Nationalteatret i Cuba… Jeg hilser på en ældre dame, jeg får at vide at det er hans [Che Guevaras] enke - jeg bliver helt rystet… Så spørger jeg, hvem er den her unge mand. Så siger han til mig: det er Camilo Guevara, det er hans søn. Så begyndte jeg fuldstændigt, jeg begynder at shake, ryste vildt - bliver nervøs, for det er det tætteste man kan komme til manden Che Guevara, det er hans søn ik’. Ikke hans enke, men hans søn, og så - jeg var lidt nervøs… Der var en masse filosofibøger, det fortæller en masse om personen. Kigger du på en persons bibliotek, så ved du hvem det er….” (Che’s bibliotek)
- P2 Kunstmagasinet, 25. aug. 2005 i forbindelse Che-udstillingen i Ålborg

 
 

David Trads om helten Che og klodens mest sympatiske revolution (2005)
Che Guevara, en af det 20. århundredes allerstørste politiske personligheder, som skabte håb for verdens undertrykte, skal nu kastes helt ned i det historiske søle. Med udgangspunkt i en offentligt støttet fotoudstilling i Aalborg af nogle af Ches billeder førte Berlingske Tidende tidligere på sommeren an med en artikelserie med kritik af udstillingen. […] Han blev i 1959 frontfigur i en af de mest sympatiske revolutioner, som kloden har set […] For mig er det endnu vigtigere at se Che som den bannerfører, han fortsat er for verdens undertrykte folk. Som et lysende håb om, at det kan lade sig gøre at skabe en bedre verden for de hundredevis af millioner, som i dag lever under miserable forhold. I mit univers hører Che derfor til blandt det 20. århundredes helt store politiske forbilleder […] Det, som verden for alvor har brug for i disse år, er derfor flere af Ches typer […]
- Berlingske Tidende, 5. sept. 2005

 
 

Speciallæge Finn G. Becker-Christensen om romantikeren og drømmeren Che (2006)
Che var en fundamentalistisk revolutionær og måske en romantiker. Påstanden om, at han nød personligt at torturere og myrde er er uden hold i virkeligheden. Litteraturen om ham er righoldig, både den, han selv har skrevet, og den, andre har skrevet […] I Ugeskriftet hentydedes til et berømt fotografi af Che. Bedømt ud fra det, er der fuld dækning for at beskrive ham som en melankolsk kriger med blikket skuende drømmerisk mod en fjern men smukkere fremtid.“
- ”Che Guevara og datter”, Ugeskrift for læger, maj 2006

 
 

TV-2 Go’ morgen Danmark: faglærer Michael Dinesen fra Kokkeskolen iført t-shirt med Che-portræt (2007)
Line Baun Danielsen: Altså, man er jo ikke i tvivl om at du har været dernede, når du står her med din Che Guevara, og den måtte du bare have på.
Michael Dinesen: Den måtte man bare have på ja. Han er helten dernede i hvert fald, så er det lidt anderledes her.
- TV-2, 1. aug. 2007

 
 

Danmarks Sociale Forum Udstilling om udstilling på Københavns rådhus: Che i vore hjerter (2007)
I år er det 40 år siden Ché Guevara blev myrdet i Bolivia. Men Ché’s idealer lever - drømmen om et frit og forenet Latinamerika samt en retfærdig og socialistisk verden. Udstillingen ”Ché i vore hjerter” er en udstilling af alt det af Ché, om Ché og med Ché, som danskere har bragt med sig hjem fra rejser i Cuba, Latinamerika eller andre lande. (Arr.: Dansk-Cubansk Forening Sted: Råhuset 1)

Latin-amerika-café: Latinamerika er en verdensdel i forandring. Fra Mexico til Argentina sætter sociale bevægelser og nye folkelige regeringer i stigende grad dagsordnen. I caféen vil der være workshops, hvor du kan møde folk fra bevægelserne. Du kan også nyde latinamerikanske snacks i baren, se udstillingen om Ché, eller se dokumentarfilm fra Bolivia. (Arr.: IBIS, Operation Dagsværk og Internationalt Forum Sted: Rådhuset 1)
- Danmarks Sociale Forum, Fra det officielle materiale “- en anden Verden er mulig”, 2007

 
 

DR P2 Plus og Mette Willumsen om Ches drømme om social retfærdighed (2007)
Leve revolutionen! - Den 9. oktober er det 40 år siden at Ernesto "Che" Guevara blev dræbt i Bolivias jungle. Han blev dræbt under forsøget på at skabe en socialistisk revolution i Latinamerika, en socialistisk revolution som den, han sammen med Fidel Castro havde været med til at gennemføre i Cuba. Che Guevaras drøm var at afskaffe fattigdom og social uretfærdighed i Latinamerika og andre udviklingslande - gennem væbnet revolution. […] Che Guevara var for det meste udstyret med et fotografiapparat. Med det tog han billeder af blandt andet uretfærdighed.

For to år siden blev en udstilling med mange af hans fotografier vist i Ålborg på udstillingen 'Che Guevara - Et liv'. Det var den dansk-chilenske kunstner Marco Evaristti, som opdagede fotografierne i Cuba og fik udstillingen bragt til Danmark. […] Che Guevara efterlod sig kone og børn, da han for 40 år siden blev dræbt under forsøget på at skabe en revolution mod regeringen i Bolivia. Hans søn Camillo Guevara March var 5 år, da faderen døde. Camillo Guevara March er normalt pressesky, men DR-journalist Helle Lyster fik lov at følge ham med sit kamera, da han var i Danmark for at udstille Che Guevaras fotografier.
- DR P2, 9. okt. 2007

 
 

DR-journalister Reimer Bo og Jørgen Laurvig om revolutionshelten Che (2007)
Reimer Bo: For 40 år siden blev et af venstrefløjens største ikoner dræbt. Billedet af Che Guevara er blevet internationalt symbol for frihedskamp og oprør mod undertrykkelse, men i Cuba er Che Guevara mere end et symbol, han er faktisk blevet en religion. (introduktion) […] På tirsdag er det 40 år siden den latinamerikanske oprørsleder Che Guevara blev myrdet af bolivianske soldater og myten om revolutionshelten blev født. Che blev et af ungdomsoprørets og venstrefløjens store ikoner og billedet af den langhårede revolutionshelt pryder alt fra plakater og t-shirts til lightere. Men i Cuba er Che Guevara mere end en myte. Han er selve symbolet på revolutionens idealer.

Jørgen Laurvig: Revolutionshelten Ernesto Che Guevara indsats som guerilla-kriger var afgørende for Fidel Castros sejr over det blodige og brutale Batista-diktatur i 1959. Dag for dag vokser myten om ham blandt cubanerne, efterhånden som de der kendte manden og mennesket Che, de dør. […] Hernando Lopez husker også hvordan Ches personlige mod indspirerede guerilla-tropperne til at kaste sig ud i halsløse aktioner. […] Efter næsten seks år some nationalbankdirektør og industriminister i revolutionsregeringen, drog Che Guevara til Bolivia for at begynde en ny guerillakrig. Det mislykkedes. Og med støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, fangede den bolivianske hær de cubanske guerilla-soldater. 9. oktober 1967 blev Che Guevara likvideret uden rettergang.
- DR 21 Søndag, 9.okt. 2007

 
 

Forlægger Claus Clausen (Tiderne Skifter) om den levende legende Che (2007)
Vi mødte ham jo som levende legende i og for sig da han var død. Claus Clausen: Et budskab om oprør, øh, om revolte, om protest. Og det er det ungdommen øh jo i virkeligheden handler om. Claus Clausen: Der er stadig brug for at tro på, øh, forandring. At vi ikke alene skal vide hvorfor verden ser ond ud, vi skal også gøre noget ved den. Og det tror jeg han er symbol på og det tror jeg alle unge mennesker i alle generationer vil vide.
- DR 21 Søndag, 9.okt. 2007

 
 

DR 2 Tema om ikonet Che (2007)
[Fra programomtalen] I dag er det 40 år siden, at Che Guevara blev dræbt i Bolivias jungle - i forsøget på at skabe en revolution i Latinamerika, sådan som det var sket i Cuba. For mange er han stadig en frihedshelt, for andre en terrorist. Denne temaaften går bag om myten Che. […] Ernesto “Che” Guevara var ikke blot revolutionær. Han var også familiefar, minister, skribent - og hvad mange ikke ved en ivrig fotograf. I denne dokumentar fortæller hans søn Camilio Guevara March om sin far og hans idealer. I Cuba får vi adgang til rebellernes hovedkvarter i bjergene. Og vi møder nogle af Ches kampfæller, som tegner et billede af mennesket bag ikonet. […] Hvem forrådte Che Guevara? Svensk dokumentarfilm fra 2001. Hvem stod bag hans død i junglen i Bolivia? To svenske journalister rejser verden rundt for at finde ud af det. De finder den mand, der skød Che, og den CIA-agent, der stoppede Ches sidste tobak i sit pistolhylster.
- DR 2, 9. okt. 2007

 
 

DR-journalist Mikkel Krause-Jensen om revolutionsromantik og Che (2007)
[Programomtale af Apropos... Modstand og helte – ud for billede af Che] Halvfjerdserne var fulde af revolutionsromantik - og viljen til forandring mod mere retfærdige samfund findes endnu.
- DR P1 6. nov. 2007

 
 

Politiken-journalist Anne M. Sørensen om den retfærdige Che (2007)
Han var med på de dristigste planer og blev med tiden afholdt for sin stærke loyalitet og sans for retfærdighed. […] Den cubanske revolution samlede alle oprør i èt, som ingen anden politisk bevægelse før havde gjort på grund af Che Guevaras og Fidel Castros moralske autoritet og prestige.
- Fra bogen Fidel (2007)

 
 

Politiken-journalist Anne M. Sørensen om den moralske og forførende Castro (2007)
Det var første eksempel på den moralkodeks, som Fidel levede efter. Han krummede aldrig et hår på de senere tilfangetagne soldaters hoveder og behandlede dem med udsøgt respekt. […] Kvinderne blev tiltrukket af den høje, intense mand med de glødende ideer og den aldrig svigtende tro på sig selv. Fidel Castro lod sig gerne forføre, men kom hurtigt til at kede sig – og dem – hvis de ikke delte hans interesse for politik. […] De [cubanerne] hang ved hans læber under den tre timer lange, improviserede tale, hvorunder han ikke mistede tråden en eneste gang, og de gik derfra med en følelse af fuldstændig oprejsning, efter hvad de følte som årtiers ydmygelse fra den store nabo mod nord.
- Fra bogen Fidel (2007)

 
  < Tilbage til kronologisk oversigt: Ches terror  
     
 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg