"Jeg vendte mig, da sligt jeg hørte kvæde, og skued under mig en sø, hvis bølger ved frosten ligned is langt mer end væde. [...] Som frøer stikke snuden op og kvække [...] så stode, blå til der hvor skammen brænder, de arme skygger under is og støjed på storkevis, højt klaprende med tænder. [...] Vel tusind fjæs jeg så rundt om i skarer, af kulde blå; så tit jeg siden skuer en frossen sø, mig gysen gennemfarer. [...] Min fører standser da, og hen jeg træder til ham, hvis gråd var nu for skældsord veget, og siger: Hvo er du, som andre smæder? Og han: Hvo er du selv, som ned er steget til Antenora for os spark at give? [...] Da prøved jeg i nakken ham at tage, og sagde vred: Dit navn jeg fluks vil vide, jeg lader ellers ej hår tilbage [...] Jeg havde viklet mig hans hår om hånden, og rykked af hans hoved flere lokker, mens skulende han gøede højt i vånden. "Hej Bocca!" skreg da én; "hvad er der? [...]

 


- Forbandede forræder, hold nu munden! jeg sagde; hist skal til din skam og lede jeg melde højt, hvor du af mig blev funden."

Fra Dantes Helvede – sang XXXII, Forrædere imod slægt og imod fædreland, oversat af Chr. K. F. Molbech, der om Antenora skriver: "Den anden afdeling af det dybeste helvede, hvor fædrelandsforræderne straffes, kaldet således efter trojanerfyrsten Antenor, som (dog ikke efter Homer) hjalp grækerne med råd og dåd imod Troja." (Ill. Gustave Doré)

 


 

Danskernes ry som racister er fortjent. […] Folk er så uopdragne. […] Og nu har det udviklet sig, så vi har en tone i debatten, jeg er flov over. Det er flere år siden, jeg har været stolt over at komme fra Danmark. Vi er efterhånden blevet kendt som en racistisk nation.
- Søs Egelind, skuespillerinde, JP 5-5-06

[Om et nyt skolefag i Aarhus] Interkulturel Pædagogik skal modvirke den dér lidt selvretfærdige holdning med, at vi var her først. Vort mål er at uddanne børnene til at fungere i et samfund, der består af folk fra mange andre kulturer end den danske. Derfor vil vi overhovedet ikke reagere på opfordringen fra Dansk Kultur. Tonen i brevet ligger langt fra den ånd og det værdigrundlag vi har her på skolen.
- Lise Thorn, skoleleder, i JP Århus 25-8-2003.

Vi brækker os over det fascistoide Danmark, danskere, danskhed og danske værdier. Vi gider ikke brække os mere, vi smadrer noget i stedet.
- Damer mod Danskhed, sommeren 2003, Politiken, 3-7-05

Netop i Grundtvigs vanvittige åndelige miskmask skal hovedårsagen til danskernes karakteristiske selvgodhed, egoisme og selvovervurdering findes.
- Jørn Arpe Munksgaard
, lektor, i kronikken "Danskernes provinsialisme" i Berlingske Tidende 12-6-2003.

Kun ved at underminere forestillingen om, at der findes en fælles kultur for indbyggere i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og dannelsesmæssigt ideal. Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden.
- Peter Heller Lützen, litterat, i bogen Danskfagets danskhed – en bog om danskfaget mellem metode og national identitet, 2003.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han ville have fået en anden behandling, hvis han havde været en blond og kornfed dansker.
- Eva Smith
, juraprofessor, om regeringens holdning til fangen på Guantanamo-basen med dansk statsborgerskab, JP 22-1-03

Danskere har et polter-abend-dumdansk grin-selvretfærdigt sammenhold mod resten af verden. En enorm ufølsomhed over for omverdenen, hvor vi bare skal have det sjovt, ligegyldigt om det er sjovt eller ej. Det er voldeligt.
- Thomas Eisenhardt, medinstruktør bag forestillingen "Danmark", interview i Berlingske Tidende 13-4-02.

[Om det danske valg og de danske stramninger af fremmedpolitikken] På vegne af mine ignorante medborgere ønsker jeg at undskylde overfor verdenssamfundet.
- Peter Sloth, festivalleder for Dansk Flygtningehjælp. Washington Post 29-3-02

Jeg var i Frankrig ved nytårstid, da landet skiftede til den nye europæiske møntfod. [...] Jeg åbnede min pung og så på de danske kroner, der lå mellem de nye euroer. Jeg regnede med, at de lå og rødmede af skam. Det gjorde de ikke. I stedet gjorde de noget andet. De stank. Normalt siger man, at penge ikke lugter, men disse mit fædrelands mønter gjorde altså. De stank af sur komælk, fordærvet flæsk og Pia Kjærsgaards harske parfumer. De stank af gammelmodig nationalisme, hykleri og virkelighedsfornægtelse.
- Carsten Jensen
, journalist og forfatter. Politiken 6-1-02

[Om Undervisningsministeriets udvalgsarbejde med at formulere "klare fagmål" for Folkeskolens historieundervisning] Således havde vi søgt at afnationalisere historieundervisningen yderligere i forhold til det gl. CKF [Centrale kundskabs- og færdighedsområder, red.], hvor der bl.a. står, at »Dansk historie skal stå centralt« og »Danmarks historie i sammenhæng med ...«. Det havde vi blandt andet gjort ved at undlade begrebet »Danmarkshistorie«, og i præamblens sidste bullets havde vi skrevet »danske kulturer«. Begrundelsen var, at nationalhistorie i bedste fald kun er en hensigtsmæssig kategori i meget afgrænsede »situationer«. I arbejdsgruppen havde vi forsøgt med en formulering om, at Danmark havde udviklet sig til et flerkulturelt samfund. [...] Den kompetente historielærer (gid der måtte blive flere af dem, der faktisk underviste i faget) får nok forklaret eleverne det der med det nationale, fædreland, det fler-kulturelle osv.
- Jens Aage Poulsen, lektor, i "Historie og Samfundsfag" nr. 1, 2002, s. 9.

Jeg synes, danskhed er det grimmeste ord, der overhovedet findes.
- Paprika Steen, skuespillerinde. Som led i Lars (von) Triers smædekampagne op til Folketingsvalget 20. november 2001.

[Om Dannebrog] – det danske svastika. Det burde samles ind og afbrændes
- Lars (von) Trier, filminstruktør. TV-Zulu, 24-3-01

[Benny Andersen tolker historikeren Jordanes (ca. år 550, jvf. dog den originale kilde og Gudmund Schüttes artikel) således, at danerne oprindelig var en svensk stamme, som fordrev herulerne fra det nuværende Danmark]
Svenskerne er mere danske end vi er! Så er vi jo ikke os – vi er nogle skide svenske fremmedarbejdere, er vi! [latter og bifald fra salen]. Vi skulle tage hjem, hvor vi kom fra! [yderligere latter og bifald]
- Poul Nyrup Rasmussen, politiker. Under Socialdemokratiets kongres 30-4-00

Det er da fuldstændig ligegyldigt, hvordan det går i Danmark fremover, det er ikke vores problem!
- Leif Bork Hansen, præst. TV interview. 2000

Fremtidens største udfordring handler ikke om – på længere sigt i hvert fald – hvorvidt udlændinge skal integreres i Danmark, men om hvorvidt Danmark integreres i verden.
Danmark har fornyet sig gennem den inspiration, der er kommet fra andre kulturer. Og det gør ikke spor, fordi det afgørende er ikke at bevare den såkaldte danskhed (for hvad er det?), men at fastholde grundlaget for velfærdsstaten, og det er ikke betinget af sprog, hudfarve, etnisk baggrund osv. men af solidaritet – med verden.
- Henrik Svane, politiker. Kristeligt Dagblad 20-1-00.

"Ser De nogen fare for, at vi danske vil miste vort særpræg, når vi knyttes mere og mere til det kommende indre marked?"
"Ja tænk, det vil jeg håbe vi gør"
- Johannes Sløk, filosof. JP 30-9-99

Den aften var jeg af den overbevisning, at Danmark ville være et dejligt land uden danskere. Jeg ville elske det, hvis det var fuldt af tyskere, arabere, italienere, englændere, amerikanere, afrikanere, kinesere, japanere, polynesere, grønlændere og lapper. Jeg tror også de ville synes Danmark var et dejligt land uden danskere. Man kunne flytte danskerne op til Grønland, der ville være masser af plads og alt for koldt til at trække bukserne ned og vise den store hvide røv frem.
- Morten Sabroe
, forfatter og journalist. Politiken 20-6-99

I dag vil jeg betegne menneskene i dagens Danmark som langtidsegoister i et onanistsamfund. Selvtilstrækkeligheden gennemsyrer alt.
- Barbara Gress, kunstner. Jyllands Posten maj 1999

Jeg stemmer ja på forhånd. Jeg sluger ja-sigernes argumenter råt. Traktaten er en del af afviklingen af nationalstatens institutioner. Det bør stå klart, selv om ingen tør sige det. [...] Så på den måde tror jeg ikke, at dansk kultur kan bevares. Men hvad er det, der er så værdifuldt at bevare?
- Hans Hauge
, sociolog. Weekendavisen 1998

Som situationen er nu, er der en masse tegn på, at danskerne tror, at vi ejer dette land, fordi vi har arbejdet i det. Gu´ gør vi ej. Vi ejer det ikke mere end kineserne gør. Den hjemmefølelse skal suppleres med åbenhed. Hvis der kan være flere mennesker i det her land, hvorfor skulle de så ikke have lov til at være her.
- Peter Seeberg, forfatter. Politiken 19-11-97

Den danske skizofreni: at engagere sig i verden, blot den ikke kommer for nær, kombineret med vores neurotiske og undertiden krampagtige vilje til hygge udgør formentlig nogle af de største mentalitetsmæssige hindringer for en fornuftig håndtering af de udfordringer, de nye danskere stiller os over for.
- Lars Adam Rehof, lektor ved Retsvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, i bogen Race og Ligebehandling, 1995

Se dog de fanstastiske og flotte mennesker, der kommer ud af blandingsforhold i f.eks. de tidligere franske kolonier i Nordafrika. Tilførsel af nyt blod er et sundhedstegn. Hvis vi kun dyrkede hinanden, havnede vi i indavl og incest med en farlig degeneration med deformiteter som hareskår, misvækst, skæve hoveder og korte arme til følge... For mig eksisterer der principielt ingen grænser... det har gennem historien vist sig, at de fremmede stille og roligt har assimileret sig...
- Klaus Rifbjerg, forfatter. JP 11-1-94

Det er simpelthen en krænkelse af menneskerettighederne at forlange, at de [indvandrerne] skal afstå bare en tøddel af deres ideologiske, moralske, familiære og religiøse identitet...Hvad i alverden bilder vi os ind ved at ville diktere dem vores – på talrige måder – kuldsejlede og fallerede samfunds- og samlivsmodel?
- Hanne Smyrner, skuespillerinde. EB 14-1-92

Jeg vil overhovedet ikke sætte nogen grænse overhovedet [for hvor mange flygtninge og indvandrere, vi kan tage imod, red.]..... ikke bare integration men samgifteri – blanding af racer – er racens overlevelse....Er der noget smukkere end mulatter? Der kommer fantastisk flotte fyre buldrende fra Tyrkiet og Pakistan og alle mulige andre steder fra, og sikke nogle herlige børn, der kunne komme ud af det.....
- Klaus Rifbjerg, forfatter. Aktuelt 14-12-91.

Mennesker må selvfølgelig have lov at krydse menneskeskabte grænser i en moderne verden. Hvad er overhovedet en grænse andet end en abstraktion....Flere jugoér, tyrkere og perkere, tak! Flere sorte, gule og tværstribede, tak! Flere kvinder med og uden slør på gaden, tak!..Flere kurdiske bjergbønder!...Flere tamiler...Mere sort, tak!..Se på for eksempel New York og Rio de Janiero!...De maddikefarvede danskere kan ikke tåle lyset og solen, de får kræft af den.....Hvad med at få nogle flere fremmede hertil, nogle mørke mennesker, så det sarte blod bliver fortyndet, og den rette kulør opnås...Ud med solarierne! Ind med de fremmede!
- Carsten Nagel, forfatter. EB 1-12-91

Vi er en gammel kristen kultur, siger vi. Ja tak, min gamle hat. Snarere er vi en bornert, middelmådig, småborgerlig kultur, selvglad i egen usselhed, fedladen og med stor færdighed i at trille tommelfingre. Dertil pylret, permanent småfornærmet og med skæv mistro til dem fra den anden gade.
- Jørgen Würtz Sørensen
, universitetslektor. JP 25-5-91

Der findes ikke nogen dansk identitet. Vore rødder ligger i det gamle Hellas, i Rom og Frankrig.... Den danske identitet er rugbrød, kogte kartofler og opbagt sovs.
- Johannes Sløk, filosof. JP 16-5-91

Uanset hvor mange stramninger, vi laver for at bremse strømmen, så kan ingen modificere folkevandringens realitet...Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det [Danmark] overhovedet er vores...Man kan ikke eje et land, og slet ikke Danmark..
- Suzanne Brøgger, forfatterinde. B. T. 21-3-90

Og det er ganske vist, at kan vi ikke hamle op med invasionen, er det såmænd nok fordi, vi ikke er bedre værd. Vi burde med entusiasme tage imod tilskudet på et tidspunkt, hvor vi – ærlig talt – ikke har så forfærdelig meget at byde på selv.
- Klaus Rifbjerg, forfatter. Politiken 24-4-88

Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os.
- Gregers Dirckinck-Holmfeld
, journalist og forfatter. EB 3-10-86

Idiotiske danskere...de helt store, blafrende tåber og idioter..et grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere...selv vort nationalsprog er et mixmask af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? – Hva'faen er det for et land, mit skib er fortøjet til?
- Erik Wedersøe, skuespiller. Berlingske Tidende 3-3-85

Hvad er den danske traditionsrige kultur... andet end selvbedrag...selvglad i sin egen usselhed, fedladen ...pylret...Indbyd alle og hvemsomhelst...lad os se, hvor langt vor vidunderlige kultur i grunden holder.
- Johannes Sløk, filosof. JP 16-2- 85

Det varme patriotiske højtryk, der lå som en tung, knudret bondedyne over hele landet, skabte et ideelt klima for den danske nationalkarakters vækstbetingelser. Nationalt gav det sig synlige udslag i en selvudslettende arrogance parret med en krybende storsnudethed.
- Angelo Hjort, forfatter. De Fædrelandsløse/ Patrioterne, 1977-78

Nu hvor han gik på Strøget havde han et øjeblik svært ved at fatte, at han befandt sig i en hovedstad. Ved siden af de parisiske boulevarder virkede de københavnske gader som gader i et overskueligt provinssamfund […] De mange mennesker, der var på juleindkøb og så rødmossede ud og var klædt i tykke pelse eller forede ruskindsfrakker så alle ud til at kende hinanden. I hvert fald lignede de hinanden i en forbløffende grad, mændene med deres fedladne ansigter og ternede kasketter og store uformelige sko, kvinderne med deres elendige holdning, deres kluntede gang, deres hvide vinterstøvler […] Et sorgløst lilleputsamfund med sukkerkringler og saftevand til alle.
- Henrik Stangerup, forfatter. Slangen i brystet, 1969

Over broer og spor og forgiftede vandløb gik det. Gennem byer og bakker og marker, som stank af sprøjtevæske og benzin. Det sterile og indbildske lille land, hvis mennesker følte sig frie, fordi de kunne overhale hinanden og larme og svine luften til. Fordi de kun havde en meget kort historie som de hver især bildte sig ind de havde bidraget til.
- Tage Skou-Hansen, forfatter. Hjemkomst, 1969

Er det da ikke parodisk og typisk for følelsens forrykte verden, at vi besvarer den ulykke, nationalismen har bragt over os – med ny forstærket nationalfølelse
- Poul Henningsen, arkitekt og forfatter. Foredrag holdt under den tyske besættelse 1941 (optrykt i PH – Kulturkritik, II)

Vi begynder at ane det store fremtidsmål: Europas forenede stater. [...] Det er nu det overskyggende problem, hvorledes vi og andre små stater kan bevare det nationale liv i det naboskab, der i fremtiden let vil kunne forme sig som et fællesskab. Det kan ikke gøres ved en politisk kulturkamp – en slags pindsvinepolitik, der får os til at rulle os sammen og vise pigge i en antitysk bevægelse. [...] Hvorledes udviklingen vil forløbe gennem århundreder, ved vi naturligvis ikke, men det resultat, der kommer ud af en verdensudvikling, kan det ikke betale sig at spekulere over nu. [...] Skulle det ske, at der som følge af en lang udvikling opstod et nyt nationalitetsbegreb i Europa, så vi følte os som nyeuropæere, ligesom man i Amerika føler sig som amerikanere, så var det vel stort set et skridt i den rigtige retning hen mod hele klodens pacificering. [Det vigtigste efter 9. april 1940 er] at få søvnen ud af øjnene og dristigt se den nye tid i møde! DEN GAMLE TID KOMMER NEMLIG ALDRIG MERE IGEN. Mange slags mennesker var ude at fiske i de rørte vande. Alle kværulanter mødte med deres politiske kvaksalverier, og på linje med dem kom den slags brave folk, der er slette musikanter. Men alle regnede med, at en dag går de fremmede ud af landet, og alt bliver, som det HAR været."
- Harald Tandrup, redaktør af Fædrelandet, i bogen Dagens brændede Spørgsmaal besvarede, 1940.

Danmark du er svinelandet
Og på svin man tjener godt!
Leve Danmark, æren kalder,
Gå i døden med et grin,
Vi er kødeksport til helved,
Vi er danske baconsvin!
- Halfdan Rasmussen
, forfatter. 1937

Gør jer frit af selvbedraget
og et liv, der længst er dødt –
slet det grimme kors af flaget,
gør det rødt!
- Otto Gelsted
, forfatter. 1936

Der behøver ingen værdier af betydning gå tabt, selv om også vort lille land skulle blive opslugt af et mægtigere naborige.
- M. Kirkegaard, teolog. Politiken 11-1 1908

[...] betydningen ligger i, at den danske kandidat Gustav Johansen er gået tilbage og socialdemokratiets kandidat Heinzel frem. Vi har i går meddelt nogle i den henseende oplysende tal. Johansen, der repræsenterer den samme enfoldige danskhed som til eksempel Ingemann Petersen eller Garderhøjen herhjemme, er siden 1884 i Flensborg by gået ned fra 1628 stemmer til 1024, men socialdemokraterne havde vundet op fra 806 til 1726, altså til over det dobbelte. Og hellere denne tilvækst for vore brødre i Tyskland end en tilvækst for det parti, hvis fædreland er den plet og klat, hvor hadet til fremmede nationer gror stærkest. Vi har under disse omstændigheder ingen beklagelser tilovers for Gottburgens Valg [Kandidat for det prøjsiske højre]. Næste Gang bliver valget måske, som det bør være.
- Socialdemokraten
, 1886

 

Relevant materiale modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig dog retten til at afvise indsendt materiale.
Kontakt
cfhf    

 

 

 

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg