| |
UNGDOMSÅR |
|
| |
Om sine voldsfantasier
Vi vil gøre vore hjerter ondskabsfulde, hårde og urørlige […] Vi vil ikke gyse over synet af et hav af fjendens blod. Uden nåde, uden at skåne, vil vi dræbe vore fjender i tusindtal; lad dem drukne i deres eget blod. Lad der være floder af borgerskabets blod – mere blod, så meget som muligt. [Citerende Felix Dzerzhinsky, lederen af den sovjetiske Cheka i 1918:] Gal af raseri vil jeg stænke mit gevær rødt, idet jeg slagter enhver fjende, der falder i mine hænder! Mine næsebor udspiles, idet de nyder den skarpe lugt af krudt og blod. Med mine fjenders død forbereder jeg min væren for den hellige kamp og tilslutter mig triumferende proletariatet med et bestialsk hyl.
- Fra Ches Motorcykeldagbøger, Bl.a. gengivet hos H. Fontova: “Che Guevara: Assassin and Bumbler” News Max 23. feb. (2004) |
|
| |
Sorg over Stalins død, 1953
Foran et billede af vores gamle, meget begrædte, kammerat Stalin [har jeg svoret], at jeg ikke vil hvile før, jeg ser disse kapitalistiske blæksprutter udryddet.
- Brev til tanten Beatriz, december 1953, J. G. Castañeda: Companero. The Life and Death of Che Guevara, New York (1997) s.62, J. L. Anderson: Che Guevara. A Revolutionary Life. New York (1997), s.167. Stalin var død i marts samme år |
|
| |
Om venskaber
Jeg kan ikke være ven med nogen, der ikke deler mine ideer.
- P. Fontaine ”Cuba: Endeløs tropisk totalitarisme” i Kommunismens sorte bog: Forbrydelser, terror, undertrykkelse, Kbh. (2002) s.736 |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt
|
|
| |
Om hvorledes socialsten Jacobo Arbenz kunne have beholdt magten i Guatemala
Hvis der havde været nogle henrettelser, ville regeringen have beholdt en kapacitet til at slå igen.
- A. V. Llosa: “The Killing Machine“ The New Republic 11. juli (2005) |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt: 1954
|
|
| |
UNDER DE TIDLIGE KAMPE |
|
| |
Om behandlingen af de cubanske bønder
At afvise os satte dem i fare, da den revolutionære justits var hurtig.
- S. O’Hagan: “Just a pretty face?”, The Observer 11. juli (2004) |
|
| |
Om sin ideologi
Jeg tilhører i kraft af min ideologiske dannelse dem, der tror, at løsningen på denne verdens problemer ligger bag det man kalder jerntæppet.
- Brev til (”Daniel”) René Ramos Latour, 14. Dec. 1957, J. Verès-Leroux La Lune et la caudillo: le rêve des intellectuels et le régime cubain (1959-1971),Paris (1998) s.735, P. Taibo: Guevara. Also Known as Che, New York (1997) s.109ff., C. Franqui: Diary of the Cuban Revolution. New York (1980) s.269 |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt: Guerilla-krig 1956-1957
|
|
| |
VED MAGTEN
< Se yderligere øjenvidner og instrukser fra perioden |
|
| |
1959: Konsolidering af magten og oprettelse af en totalitær stat
Om henrettelsespælens pædagogik
Juridiske beviser er unødvendige i forbindelse med det at sende folk foran henrettelsespelotonen. Sådanne procedurer er en arkaisk bourgeois detalje. Dette er en revolution! Og en revolutionær må være en kold dræbermaskine motiveret af rent had. Vi må skabe en henrettelsespælens pædagogik.
- Ved magtovertagelsen 1959, H. Fontova: “Che Guevara: Assassin and Bumbler” News Max 23. feb. (2004) |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt: Konsolidering af magten 1959
|
|
| |
1960: Undertrykkelse af befolkningen og oprettelse af koncentrationslejre
Om udryddelsen af individet
Man må konstant tænke på massernes vegne og ikke på individets […] Det er en forbrydelse at tænke på individet, da individets behov aldeles svinder ind, idet det sættes overfor det menneskelige konglomerats behov. [...] Individualismen må forsvinde fra Cuba. [...] Morgendagen burde byde på en absolut udnyttelse af individet til gavn for fællesskabet.
- Taler i marts, juli og august 1960, J. L. Anderson: Che Guevara. A Revolutionary Life. New York (1997) s.470, 478 |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt: Undertrykkelse af befolkningen 1960
|
|
| |
1962: Cubakrisen
Ches ønske om atomkrig mod USA
Hvis missilerne havde været under cubansk kontrol, ville de være blevet fyret af […] Hvis der var blevet efterladt våben [dvs. atomvåben efter russerne forlod Cuba], ville vi have brugt dem mod hjertet af USA, inklusiv New York, for at forsvare os mod aggression. [...] Dette land er villigt til at risikere alt i en ufattelig ødelæggende atomkrig for at forsvare et princip.
- Til korrespondent for den britiske socialistiske avis London Daily Worker, Sam Russell, London Daily Worker, 4 dec. 1962 og til den venstreorienterede journalist, Philippe Gavis, hos J. L. Anderson: Che Guevara. A Revolutionary Life. New York (1997), A. V. Llosa: “The Killing Machine“ The New Republic 11. juli (2005) |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt: Cubakrisen 1962
|
|
| |
CHE OG VERDENSREVOLUTIONEN
|
|
| |
1964-67 Udbredelsen af verdensrevolutionen
En koldblodig dræbermaskine
Skab to, tre… mange Vietnam’er […] Had er et element i kampen. Et ubønhørligt had til fjenden fører os ud over de naturlige begrænsninger mennesket har arvet og forvandler ham til en effektiv, voldelig, selektiv og koldblodig dræbermaskine.
- Message to the Tricontinental, Se bl.a. R. Debray: Loués soient nos seigneurs. une éducation politique. Paris (1996) s.186 |
|
| |
< Tilbage til kronologisk oversigt: 1964-1967
|
|
| |
Litteratur til Che-citater:
J. L. Anderson, Che Guevara. A Revolutionary Life. New York (1997)
J. G. Castañeda: Companero. The Life and Death of Che Guevara, New York (1997)
R. Debray: Loués soient nos seigneurs. une éducation politique. Paris (1996)
P. Fontaine: ”Cuba: Endeløs tropisk totalitarisme” i Kommunismens sorte bog: Forbrydelser, terror, undertrykkelse, Kbh. (2002) [Fransk udg. 1997], s.731-749
H. Fontova: “Che Guevara: Assassin and Bumbler” News Max 23. feb. (2004)
C. Franqui : Diary of the Cuban Revolution. New York (1980)
A. V. Llosa: “The Killing Machine“ The New Republic 11. juli (2005)
S. O’Hagan: “Just a pretty face?”, The Observer 11. juli (2004)
P. Taibo: Guevara. Also Known as Che. New York (1997)
J. Verdès-Leroux: La Lune et la caudillo: le rêve des intellectuels et le régime cubain (1959-1971). Paris (1998) |
|