T. Hobbes

(1588-1679)

På baggrund af sine oplevelser under den engelske borgerkrig i midten af 1600-tallet, udfærdigede den engelske filosof Thomas Hobbes sit samfundsfilosofiske og politiske værk om den enevældige statsmagt, Leviathan (1651) - opkaldt efter det mytiske væsen, Livjatan, i Det Gamle Testamente. Med en klar realisme beskriver Hobbes menneskets inderste væsen som det kommer til udtryk i naturtilstanden, der langt fra er nogen paradisisk tilstand. Livet i naturtilstanden er solitary, poor, nasty, brutish and short. Her findes hverken moral eller ret og mennesket er med Plautus´ ord humini lupus - ulv mod mennesket. P.g.a. alles forsøg på at tilfredsstille de menneskelige lidenskaber hersker bellum omnium contra omnes - alles krig mod alle. Dette skyldes ifølge Hobbes, at det, som han anser for menneskets uforanderlige natur og grunddrifter, her får frit løb - nemlig selvopretholdelsesdriften og den uhæmmede egoisme. Men den heraf følgende evige og utålelige usikkerhed og frygt for den altid lurende død kan mennesket dog ved fornuftens hjælp indse skader alle, hvorfor et fællesskab ved en overenskomst for at sikre liv og ejendom kan opstille en retstilstand som alternativ til naturtilstanden. Men anarkiets monstrøsitet kan kun sluges af et endnu vældigere uhyre. I forbindelse med overenskomsten eller samfundspagten, hvor en regering skabes, bør hele suveræniteten derfor overdrages denne - suverænen, dvs. den eller dem, der besidder den absolutte og udelte politiske magt. Staten eller eneherskeren, "den dødelige gud" - Laviathan, hvis lige på jorden ikke findes, og som "er skabt til ikke at frygte" må individet lade sig opsluge af og adlyde for at undgå anarkiet og barbariet. Først i en velordnet stat får begreber som lov, ret, uret og ejendom egentligt indhold og kun indenfor rammerne af et politisk system og de politiske institutioner har menneskene rettigheder og pligter.

At opgive sin frihed er kun et mindre onde, for i samme øjeblik afløses naturtilstanden af retstilstanden, hvor staten / herskeren sørger for et fredeligt samfundsliv, kollektive dyder og et beskyttende værn omkring fællesskabet. Så længe staten giver det sikkerhed og fred og ikke skader dets selvopretholdesesdrift har individet ingen ret overfor staten. Naturtilstanden lurer nemlig bestandigt. Godkender ikke alle autoriteten sås der på ny splid, og formålet med samfundspagten spoleres. Kun hvis alle gør det samme, er der for den enkelte rimelighed i at følge loven. Enigheden om at gøre dette er fremkommet ved et fællesskabs overenskomst, hvorved et folk indstifter en magt, som alle skal lyde. For stor forskelligartethed m.h.t. indstillinger, tro og dermed adfærd kan kun føre til samfundslivets forstyrelse. Tilbage til persongalleri >

Tekster af T. Hobbes:

Bibliografi (udvalgte titler):

The Elements of Law, Natural ond Politic (1640)
Genudg. F. Tönnies, London (1969)

Leviathan : Or the Matter, Forme and Power of a Commonwealth Ecclesiasticall and Civil (1651)
Genudg. v. M. Oakeshott (ed.), New York (1974/1997 - 1. udg. 1946). Da. overs. v. C. Bratt Østergaard - Leviathan eller materie, form og magt i et almenvel civilt og kirkeligt. Kbh (2008).

Desuden flere tekstudrag i S. E. Stybe: Hobbes (i serien De store tænkere, red. J. Hartnack & J. Sløk), 2. udg. Kbh. 2000.

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter