Johannes V. Jensen: Om danske mænd og kvinder (1931)

 

Den jyske blæst

[...]

Ej grov man guld, men var glad for mergel;
og selv med stude vandt småmand med.
I medgang havde man held med spergel;
og gæv kartoffel man nød med fred.
Sligt folk i dalen, de kan kun stige.
Foragtet lod, det var dem en gave.
Ukendt de muldner i glemte grave;
men de har tømret på Danmarks rige.

Afkom af dem fløj som frø med blæsten
til andre strande, et rastløst kuld,
og fandt på nybyggergrund i Vesten,
en anden steppe, for ploven muld.
Når vinden tuder i tunge nætter
og orgler ensom, Atlantens røster,
går sorte tanker, som intet trøster,
suk over sø, imod Jyllands sletter.

Et kor af ånder i natten farer,
den gamle rejsende, Odins jagt,
en svunden ungtids forsprængte skarer
udvandrersjæle, med blæst i pagt,
genfærd af kimbrer og af haruder,
og gny at jyder i Englandsfølge,
det spøger at dem som skum på bølge,
som vilden galt der i mulmet tuder.
[...]
Det mumler ensomt, med avet stemme,
af mænd som kom i det fjerne bort;
hvadenten udenlands eller hjemme
du lægger staven, er livet kort.
Og vinden runder, med samt begæret
den ganske jord og de store vandes
safirblå baner, fra Kap til Andes,
og tuder sig en oktav i vejret.

Hør genfærd rejser med mørke sange
forbi derude og sorgfuld mund.
I kor de kvæder: Å vi var mange
som havde gerne på jord vor stund.
Hør vinden tude, hør vinden gale,
den bærer hilsen fra verdenshave,
og jordens farve, og jordens grave,
og lykkestunden i jordens dale.
Lyt til den rejsendes strenge tale!

Som dreng skar jeg skibe
[...]
Hvad er så blændende
som blonde kvinder!
Også da ravnsorte
fandt jeg hanrivende.
Mægtigt fængslede
mig malajinden.
Min halve sjæl
hørte hjemme ved Jangtse.

Hvem nærede ikke som yngling
et enormt ønske
om kort og godt ved gunstig
lejlighed at gifte sig
uden undtagelse
med hvert eneste
farvede eller ufarvede
fruentimmer på jorden?
[...]
Men hvem bedårede
som danske kvinder?
Hvem var kønnere,
mere kunstløse?
Stille vidundere,
dem er da viet
disse strofer,
døtre af Danmark!

 

Vers 3-5, 13f. af Den Jyske Blæst, vers 21f, 25 af Som dreng skar jeg skibe. Begge trykt i Den Jyske Blæst, 1931. Læs mere om Johannes V. Jensen >


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg