Carl Ploug: Indlæg i den grundlovgivende rigsforsamling (1848)

Hvad den almindelige valgret angår, som fra flere sider er blevet så stærkt bekæmpet, så skal jeg ikke påberåbe mig, at det er en almindelig og naturlig menneskeret; men det er dog vist, at det er den vigtigste borgerlige rettighed, og det forekommer mig, at den kristelige stat ikke bør forholde nogen af sine borgere denne ret, som må antages at besidde en sådan grad af selvstændighed, at de kan benytte den på rette måde.

Det er ingenlunde en ligegyldig sag, om et individ har stemme ved valgene eller ikke, fordi, så længe de mindre besiddende eller ikke-besiddende klasser i samfundet ikke har den aktive borgerret, som netop er det væsentlige og det, der fornemmelig er udtrykt i den almindelige stemmeret, så kan der ikke indtræde en virkelig lighed for loven mellem dem og andre klasser.

Så længe andel i lovgivningen blot indrømmes de mere formuende og dannede klasser, ledes man mere eller mindre til at betragte de dele af folket, der ikke har politiske rettigheder, som stående uden for samfundet og uden for de almindelige love, ja, det fejler ikke engang eksempler på, at disse i praksis bliver betragtede og behandlede som et slags mindremænd. Der er oftere blevet offentligt talt om den forskel, som ved politiøvrighederne og domstolene gøres mellem kjole- og trøjeklædte personer; det er netop denne forskel, som man kan og bør udrydde ved at give alle stemmeret uden hensyn til formue eller vilkår.

Dette er samfundets forpligtelse; men jeg tror fremdeles, at det vil være en stor og vigtig vinding for staten, at den knytter samtlige sine borgere, uden hensyn til, hvorledes deres ejendomsforhold er, fast til sig; jeg tror, at det er uendelig vigtigt, at det fond af store og ædle kræfter, som slumrer i almueklassen, kan komme staten og det offentlige liv til gode, og det kan kun ske gennem den almindelige valgret.

Hvis man vil indvende, at ikke alle vil benytte den almindelige valgret rigtigt, så vil jeg svare, at det ganske vist vil være forbunden med nogen fare og også vil føre til nogle misbrug, når man på én gang almindeliggør denne ret; men jeg tror også, at selve denne erkendelse medfører sin gode side, idet derved de klasser, der hidtil har levet altfor isolerede fra og ikke har været behørigt bekendte med de lavere klasser, nu må udvikle en større virksomhed for at oplyse og udvikle disse og give dem et rigtigt begreb om de pligter, de kaldes til at udøve. Det er også for denne store indbyrdes undervisnings skyld, at jeg kræver den almindelige valgret.

 

Fra Harald Jørgensen: Statsrådetsforhandlinger 1848-1863, 1954. Genoptr. DIH Kildebind s. 194. Læs mere om Carl Ploug >

fornemmelig: først og fremmest

kjole- og trøjeklædte
: dvs. rigt og fattigt klædte


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg