B. S. Ingemann: af Valdemar den Store og hans mænd (1824)

 

Århundreds-stjernen for tolvte gang
Sig over Golgathas kors opsvang;
Længst østens stråle i Norden lyste,
Men Danmarks hjerte i dødskamp gyste:
Tungt Herrens hånd over folket lå;
Det var som Dannemarks tid var omme,
Som skulle Gudherrens dom nu komme,
Og folk og rige og navn forgå.
– Stig op af graven, du slægt, som døde!
Forkynd dit fald og afmal din brøde!
Advar os for udslettelsens dom,
Og vis os, hvorfra din frelse kom!
Men I, som lyste i tider dunkle,
Som klare nordlys ved midnat funkle!
I store ånder, som over jord
Med frelsens evige banner foer,
Der Herren mægtig sin hånd udstrakte
Og folkeånden til liv genvakte!
Lys atter for os fra natlig tid,
I åndekæmper i Herrens strid!
Og blunder atter i blødheds drømme
Mit fødeland ved de dybe strømme –
Hvad heller raser i blinde lyst
Forvildet slægt mod sit eget bryst –
Da ryster sjælen og vækker ånden,
Og styrker hjertet og ruster hånden
Til dansk og stor og til herlig id –
Til Danmarks frelse i nødens tid!



Indledningen til Valdemar den Store og hans mænd. Et historisk digt i to dele, 1824, 2. udgave 1844. Læs mere om B. S. Ingemann >


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg