V. S. Naipaul: Om 11. september

Jeg var mig den islamiske verdens galskab bevidst. Jeg har skrevet om den. Galskaben blandt folk, der er faldet bagud teknisk, og som ikke har viljen til at gøre sig intellektuelle anstrengelser for at indhente tabet. Jeg var klar over det religiøse had, jeg var klar over ligegyldigheden med liv. Jeg var klar over fundamentalismens civilisationsfornægtende side. Men jeg forestillede mig ikke, at galskaben kunne gå så vidt. [11. september] Ideen om deres styrke er en illusion. Der kommer intet indefra. Terroristerne kan styre et fly, men hvad de ikke kan, er at bygge et. Hvad de ikke kan, er at bygge disse to tårne. Det forekommer mig, at der er sagt meget vrøvl om den begivenhed: De fattige, der hævner sig på de rige! Men det er intet andet end et udslag af religiøst had. Og det er så svært at have med at gøre, ja selv at forstå. Man kan gøre noget ved de fattiges reaktioner, men man kan intet stille op over for truslen om en universel religionskrig. Jeres værste fjende er jeres store allierede – Saudi-Arabien – og terrorens fodfolk kommer fra jeres anden allierede, Pakistan. Det er ikke et land, hvor man læser bøger, det har intet intellektuelt liv – det er modstander af intellektuelt liv. Jeg mener, når grundlaget for alle ens handlinger er religion og idéen om religionskrig, som bygger på religiøst had, så betyder den slags intet for en. Alt, hvad man har brug for, er Koranen og en hersker med en stor stok."

The Guardian / Berlingske Tidende 24-8-02

Reaktionen fra visse islamiske miljøer på Nobelkomiteens valg har været ret negativ. Hvad er Deres kommentar til det? »Det skyldes den måde, hvorpå store dele af pressen har fremstillet mit forfatterskab i forbindelse med pristildelingen. Havde man ikke valgt denne vinkel, var disse reaktioner udeblevet. Der er ingen grund til at tillægge dumme indvendinger fra muslimer nogen betydning. Ærlig talt, så læser disse mennesker næsten intet, for de er modstandere af civilisation. De ønsker, at ørkenens stilhed skal herske overalt. I Afghanistan har de ødelagt unikke kulturmindesmærker og prøvet at vaske historiens tavle ren. I alle lande, hvor de har fået deres tro til at herske, har de også fået stilheden til at herske.« - Mener De, at Samuel Huntington har ret i, at vi står over for et 'civilisationernes sammenstød'? »Jeg har kun læst uddrag af Huntington. Men det, som man må sige, er, at begrebet om hellig religiøs krig er fuldstændig fundamentalt i den muslimske religion. Så længe man som muslim er svag, kan man selvfølgelig ikke kæmpe, bortset fra de indre kampe i en selv. Men så snart man tror sig stærk, kan der føres rigtig krig. Når denne tankegang er så indgroet, kan man aldrig glemme, at man har en fjende for sig, og bestandigt er man nødt til at gøre sig fuld af had. Man er nødt til at tænke, at ingen sameksistens er mulig, medmindre man ligefrem bliver tvunget til det. Jeg kender ikke Huntingtons ræsonnementer i detaljer, men jeg mener for eksempel ikke, at man i dag på nogen måde kan tale om en civilisationskonflikt mellem Indien og Vesten eller mellem Japan og Vesten. Jeg ved, at venstrefløjen har en mængde bortforklaringer på, hvorfor 19 individer valgte at tage tusindvis af mennesker med sig i døden for at komme i paradis - den israelsk-palæstinensiske krise, den amerikanske imperialisme osv. For mig at se udspringer begivenhederne 11. september imidlertid af det reneste religiøse had.« Forhandlinger umulige - Men udkæmper Bush ikke også en religiøs kamp? »Nej, han vil blot tage hævn. Og straffe en fanatisme, som der ikke findes nogen grund til, at vi bør anstrenge os for at forstå, og som vi ikke på nogen måde må bøje os for. Forhandlinger med fanatikere er en umulighed. Det er nødvendigt at lade de ansvarlige betale. Vi må kræve skadeserstatninger af Saudi-Arabien, som står i spidsen for den islamiske verden. Alle lande, som nærer terrorismen, og som siger, at et angreb på Afghanistan er det samme som et angreb på alle muslimske lande, må betale. Deres argument må vendes om: Hvis ét eneste land angribes af islamiske terrorister, er alle islamiske lande ansvarlige og må betale. Saudi-Arabien selvfølgelig, men også Algeriet, som også har næret terrorismen. Disse lande må betale for alle disse døde, alle disse ødelagte liv, mistede arbejdspladser og ødelagte bygninger. Det er ikke ofrene, der skal betale, men aggressorerne. Desværre er det modsatte sket. Man belønner dem. Pakistan er blevet belønnet, hvilket er en absurditet, da Jihad-tanken er ekstremt udbredt i landet.«

Information 21-12-01

 

Læs mere om V. S. Naipaul >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg