H. Morgenthau: Menigmands livserfaringer kontra den harmonisøgende fremskridtsfilosofi

En filosofis dominans i samtiden og dens frugtbarhed for fremtiden afgøres ikke efter målestokken for et kursus for viderekomne i logik og metafysik, men af dens forhold til den jævne mands livserfaring. Den filosofi, som med større trofasthed end nogen anden gør klart og tydeligt, hvad manden på gaden kun uklart forstår, men føler stærkt, vinder i konkurrencen på markedet.

Mennesket kan vedblive at leve en vis tid på en filosofi, som ikke opfylder disse krav. Det tror måske stadig på dens antagelser, lytter til dens krav, og spekulerer usikkert over, hvad der er sandt eller forkert, godt eller ondt, ret eller uret i denne konflikt mellem den gamle filosofis kendte dogmer og dets eget livs klare erfaringer. Og dog vil mennesket aldrig i det lange løb acceptere en filosofi, som er i klar uoverensstemmelse med dets erfaringer. Det vil ikke i det lange løb lytte til en ”appel til den sunde fornuft”, når det erfarer de irrationelle kræfters magt over dets eget og dets medmenneskers liv. Det vil ikke i det lange løb tro på ”fremskridt”, når en sammenligning mellem moralsk og samfundsmæssig erfaring hos det selv og hos dets forfædre viser, at der ikke er sket noget fremskridt.

Det vil ikke i det lange løb respektere den videnskabs forsonende magt, som gennem sine egne resultater beviser sin moralske utvetydighed på dens eget område og sin videnskabelige tvetydighed i samfundslivet. Det vil ikke i det lange løb godtage, at den menneskelige tilværelse i grundtrækkende er harmonisk, når dets eget indre og ydre liv er præget af vedvarende kiv og strid.

Mennesket vil ikke leve uden at få svar på sine spørgsmål, og når svarene ikke bliver givet af de traditionelle vogtere af vestens tankeverden, vil det se sig om andetsteds for at få dem. Det vil søge tilflugt hos en hvilken som helst filosofi, der synes at være i mindre modstrid med dets erfaring end den, som det ikke længere kan tro på.”

 

Fra Hans Morgenthau: Videnskabsmanden contra magtpolitik (1960) s.19. Læs mere om H. Morgenthau >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg