M. Houellebecq: Om islamisk fundamentalisme

Det muslimske system var dødsdømt, kapitalismen ville sejre. Allerede nu drømte de unge arabere ikke om andet end forbrug og sex. De kunne nok så meget påstå det modsatte engang imellem, deres hemmelige drøm var at tilslutte sig den amerikanske model.

Fra Platform
[En egypter beretter:] ”Når jeg tænker på, at dette land [Egypten] har opfundet alt!…” udbrød han og pegede med en stor håndbevægelse på Nildalen. ”Arkitektur, astronomi, matematik, landbrug, lægekunst… (han overdrev en smule, men han var orientaler og havde brug for at overbevise mig i en fart). Siden Islams tilsynekomst er der ikke sket noget. Det er den absolutte intellektuelle intethed, det totale tomrum. Vi er blevet et land af lusede tiggere. […] Jo nærmere en religion kommer monoteismen – tænk godt over dette, cher monsieur – desto mere umenneskelig og grusom er den;og af alle religioner er islam den som påtvinger folk den mest radikale monoteisme. Allerede fra sin opståen udmærker den sig ved en uafbrudt række af invasionskrige og massakrer; så længe den eksisterer, vil samdrægtighed aldrig herske i verden. Og heller aldrig vil intelligens og talent kunne slå rod i islamisk jord; hvis der har været arabiske matematikere, digtere og videnskabsmænd, skyldes det simpelthen at de havde mistet troen. Allerede ved læsning af Koranen kan man ikke undgå at blive slået af en beklagelig tautologisk atmosfære, der er typisk for værket: ”Der er ingen anden Gud end Gud alene” osv. De må indrømme at man ikke kommer langt med den slags. Langt fra at være en bestræbelse på abstraktion, som man undertiden hævder, er monoteismen blot et spring i retning af fordummelse."

Fra Platform
Hvis det morer dem at flænge tarmene ud på hinanden, de stakkels idioter, så lad dem dog gøre det. [...] Det ville være mere effektivt at bombardere med lårkorte nederdele end med missiler. Kussen er det svage led i det muslimske samfund. Deri ligger en strategisk ressource. [...] Man må være et fæ for at tro på, at der kun er én eneste Gud. Og den dummeste religion, det er dog Islam! Islam er en farlig religion, og det har den været siden sin grundlæggelse. Heldigvis er den dømt til undergang. På den ene side fordi Gud ikke eksisterer, og fordi man ender med at indse dét, selv om man er dum! På den anden side, fordi Islam er mineret indefra af kapitalismen.

Fra tidsskriftet Lire

 

Læs mere om M. Houellebecq >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg