Joseph Conrad

(1857-1924)

Engelsk forfatter. Egl. Jósef Konrad Korzeniowski. Født i Polen. Som søn af en polsk aristokrat og nationalist var han med sin familie ofte på kant med de russiske myndigheder. Fra 1874 til 1894 for han til søs, især med engelske handelsskibe, til sidst som kaptajn. Engelsk statsborger 1886. Med en meget udarbejdet stil skabte han en levende illusion og intens stemning i sine handlingsmættede romaner, der især foregår på søen og bl.a. er en hyldest til pligttroskaben, som han kendte fra den engelske sømand. Han viste ligeledes sin følelse for det enkelte menneskes isolation og ensomhed på havet og i troperne. Realistisk forsøgte Conrad at blotlægge den menneskelige natur og kredser derfor om hovedtemaerne; menneskets skrøbelighed og fordærvelighed. I Heart of Darkness (1902, da. Mørkets Hjerte, 1921, filmatisering: bl.a. Apocalypse Now, 1979), en af hans mest kendte fortællinger, fører dette til en skræmmende konklusion. Fortællingen, der udspiller sig i Congos jungle, bliver en beskrivelse af en rejse ind i menneskets indre, hvor den europæiske civiliserede personlighed er brudt sammen og hvor mørke, dyriskhed og vold hersker. The Secret Agent (1907, da. Den hemmelige Agent, 1917) og Under Western Eyes (1911, da. Ruslands skygge, 1918) er begge fortællinger med politiske temaer, den sidste med handling i Schweiz og Rusland og omhandlende studenten Razumov, der er fanget i revolutionære bevægelsers forræderi og vold. Marxismen afviste Conrad som ondsindet vrøvl, der blot ville ende i et uhyrligt tyranni. Gigantiske reformprojekter og strukturelle samfundsforandringer var oftest illusoriske patentløsninger og trylleformularer uden betydning i forhold til menneskets inderste natur. Blandt hans andre arbejder kan nævnes romanerne Almayer´s Folly (1895, da. Almayers dårskab, (1916/1956), The Nigger of the ”Narcissus” (1897, Negeren på "Narcissus", 1917), Lord Jim (1900, da. Forlis, 1916), Typhoon (1903, da. Tajfun, 1918) og Chance (1913, da. Tilfældet, 1931). Tilbage til persongalleri >

 


Tekster af J. Conrad:

Om revolutioner
Om fremskridtstro og menneskets natur
 

 


Bibliografi:

Skønlitteratur

  • Almayer's Folly - A Story of an Eastern River (1895). Da. v. P. Holm, Almayers dårskab (1916/1956)
  • An Outcast of the Islands (1896). Da. v. P. Holm og C. Th. Meldal, Almayers gæst I-II (1919)
  • The Nigger of the "Narcissus" - A Tale of the Sea (1897). Da. v. A. Halling, Negeren på "Narcissus"/ Niggeren på "Narcis" (1917/1952/1959/1981)
  • Tales of Unrest (1898). Noveller (Karain: a Memory, The Idiots, An Outpost of Progress, The Return, The Lagoon). Da. v. A. Halling, Hvileløse Historier I-II (1920) (Lagunen, Idioterne, Karain - et minde, En fremskudt post, Tilbagekomsten)
  • Lord Jim - A Tale (1900). Da. v. A. Halling, Forlis (1916)
  • The Inheritors - An Extravagant Story (1900/1901)
  • Youth - A Narrative: and Two Other Stories (1902). Noveller (Youth, Heart of Darkness, The End of the Tether). Da. v. C. Th. Meldal, Ungdom (1921) (Ungdom, Mørkets Hjerte), Ad Østens Kongevej (1921), Mørkets Hjerte (v. I. Budtz-Jørgensen 1956/ v. J. Sonne 1986).
  • Typhoon, and Other Stories (1902/1903). Noveller (Typhoon, Amy Foster, Falk, Tomorrow). Da. v. A. Halling og P. Holm, Tajfun (1918)
  • Romance - A Novel (1903)
  • Nostromo - A Tale of the Seaboard (1904). Da. v. M. Boisen, Nostromo (1966)
  • The Secret Agent - A Simple Tale (1907). Da. v. L. v. Kohl, Den hemmelige Agent (1917)
  • A Set of Six (1908). Noveller (Casper Ruiz, The Informer, The Brute, An Anarchist, The Duel, Il Conde). Da. v. T. Smidth, Stærke sind og vilde skæbner (1927)
  • Under Western Eyes (1911). Da. v. J. Ewald, Ruslands skygge (1918)
  • 'Twixt Land and Sea - Tales (1912). Noveller (A Smile of Fortune, The Secret Sharer, Freya of the Seven Isles). Da. v. C. Th. Meldal, Freya fra de syv øer (1919)
  • Chance - A Tale in Two Parts (1913/1914). Da. v. K. Poulsen, Tilfældet (1931)
  • Victory - An Island Tale (1915). Da. v. K. Poulsen, Sejr I-II (1920), v. Finn Methling, Manden på øen (1988)
  • Within the Tides - Tales (1915). Noveller (The Planter of Malata, The Partner, The Inn of Two Witches, Because of the Dollars). Da. v. T. Smidth, Planteren på Malata (1926)
  • The Shadow Line - A Confession (1917). Da. v. K. Poulsen, Dødssejleren (1922)
  • The Arrow of Gold - A Story between Two Notes (1919). Da. v. K. Poulsen, Den gyldne pil (1925)
  • The Rescue - A Romance of the Shallows (1920). Da. v. K. Poulsen, Den store redning I-II (1921)
  • The Secret Agent - A Drama in Four Acts (1923). Skuespil
  • The Rover (1923/1924). Da. v. K. Poulsen, Fribytteren (1924)
  • The Nature of a Crime (1924)
  • Laughing Anne and One day More (1924). Skuespil
  • Works I-XXIV (1923-28)
  • Suspense - A Napoleonic Novel (1925). Ufuldendt
  • Tales of Hearsay (1925). Noveller (The Warrior's Soul, Prince Roman, The Tale, The Black Mate)

Essays, selvbiografier og breve

  • The Mirror of the Sea - Memories and Impressions (1906). Da. v. T. Smidth, Havets spejl (1929)
  • Some Reminiscences (1912)
  • Notes on Life and Letters (1921)
  • A Personal Record (1923)
  • Last Essays (1926)
  • Life and Letters I-II (1927) Red. G. Jean-Aubry
  • Letters to William Blackwood and David S. Meldrum (1958) Red. W. Blackburn
  • Conrad's Polish background : Letters to and from Polish friends (1964) Red. Z. Najder transl. H. Carroll.
  • Joseph Conrad's letters to R. B. Cunninghame Graham (1969) Red. C. T. Watts
  • The collected letters of Joseph Conrad I-V (1983-) Red. F. R. Karl & L. Davies
  • A portrait in letters : correspondence to and about Conrad (1996) Red. J. H. Stape & O. Knowles.

Om Joseph Conrad

J. Baines: Joseph Conrad: A Critical Biography. New York 1960

M. C. Bradbrook: Joseph Conrad : Józef Teodor Konrad Nalecz Korzeniowski, Poland's English genius. New York 1965.

E. Knapp Hay: The Political Novels of Joseph Conrad. A Critical Study. Chicago 1963

F. R. Karl: Joseph Conrad; The Three Lives. London 1979

O. Lagercrantz: Rejse med mørkets hjerte. En bog om Joseph Conrads roman. Kbh. 1989

F. R. Leavis: The great tradition : George Eliot, Henry James, Joseph Conrad. London 1948.

B. C. Meyer: Joseph Conrad. A Psychoanalytical Biography. Princeton 1967

Z. Najder: Joseph Conrad. A Chronicle. Camebridge 1983

L. Orr & T. Billy: A Joseph Conrad companion. Westport 1999

J. A. M. Stewart: Joseph Conrad. 1968

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg