E. Burke: Hvad er et folk?

Når store menneskemængder handler i fællesskab, under naturens disciplin, da ved jeg, at det er folket jeg står overfor. Jeg ved, at jeg betragter noget som står på højde med samfundspagtens suverænitet, og som altid burde lede denne. I alle ting burde dette mægtige kor af national samdrægtighed have en stærk og afgørende indflydelse.
Men når denne samdrægtigheden bliver forstyrret; når denne skønne orden bliver brudt, og med den samspillet af sandheden og naturen, vaner og traditionsbestemte forestillinger; når vanlige folk sættes op mod deres rette ledere, og omformes til en fjendtligsindet hær - da er jeg ikke længere i stand til at genkende det ærværdige som kaldes folket, i denne opløste horde af omstrejfere og desertører. For en tid kan de være frygtindgydende; men på samme måde som vilde dyr er frygtindgydende. Man skylder dem ingen underkastelse. De er, som det altid har vært hævdet, oprørere. Det er i lovens ånd at kæmpe mod dem, og at nedkæmpe dem, når anledning byder sig. De som ved krænkelser og vold søger at berøve menneskene nogle af de fordele som lovene garanterer dem, og at ødelægge livets naturlige orden, har dermed erklæret sine medmennesker krig.

 

Fra An Appeal from the new to the old whigs, 1791. Læs mere om E. Burke >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg