E. Burke

(1729-1797)

Edmund Burke er en af klassikerne i den politiske filosofis historie. Som den første og betydeligste repræsentant for den konservative politiske tænkning, kaldes med rette konservatismens fader. Han har udtrykt den sindsmæssige indstilling og den sammensætning af almene forestillinger, som kan spores bag megen konservativ tænkning. Selv stod han som stridens mand midt i sin samtids politiske liv. Rendyrket teoretiker er han langtfra. Han opbyggede ikke nogen sluttet politisk teori, men hans teoretiske standpunkter kom som oftest til udtryk i polemiske kommentarer til aktuelle stridsspørgsmål. Han kan være uklar og springende, og rives stundom med af sin egen magtfulde og farverige prosa. Men i grænselandet mellem politisk refleksion og praktisk politik er han uovertruffen. Dette gælder især i det voldsomme skrift mod den franske revolution, Reflections on the Revolution in France (1790). I lighed med Hume tog Burke afstand fra den sædvanlige opfattelse af "samfundskontrakten". Når han selv anvendte ordet "kontrakt" om samfundets grundlag, gav han det et nyt indhold. Tanken om, at menneskerettighederne kunne fastslås forud for og uafhængig af det historisk bestemte samfund, tog han afstand fra. Menneskerettighederne var ifølge Burke ensbetydende med de "fordele" som det historisk bestemte samfund havde vundet for borgerne - og disse rettigheder var nært forbundet med pligter. Burke forsvarede derfor de rettigheder, han mente udgik fra et givent samfunds traditioner, hvorfor han støttede den amerikanske opstand, men afviste den franske revolution. De amerikanske kolonister forsøgte blot at genvinde de rettigheder de havde som engelske undersåtter, mens man i Frankrig forsøgte at tiltvinge sig abstrakte rettigheder adskilt fra den historiske tradition.

I forbindelse med erkendelsen af menneskets pligter som samfundsborger, spillede hans kristne tro en afgørende rolle. M.h.t. parlamentsmedlemmers rettigheder og pligter talte Burke imod, at den valgte repræsentant var forpligtet til at følge de direktiver, vælgerne gav ham. I stedet skulle repræsentanten følge sin selvstændige mening og sætte helhedens interesser over alle gruppeinteresser. Burke krævede respekt for andre landes traditionsbestemte egenart, hvilket må have lydt radikalt i en tid med meget absolutistiske opfattelser af politik. Men det lå klart på linje med hans konservative holdning. Af andre skrifter kan nævnes: A Vindication of Natural Society (1756). (Frit efter L. R. Langset: Konservatismen fra Hume til idag. Oslo 1965). Tilbage til persongalleri >

 

Læs endvidere:

Morten Uhrskov Jensen: "Edmund Burke - filosoffen uden ideologi", Nomos 1:1

 


Tekster af E. Burke:

At bevare og at reformere
Arven fra forfædrene
Samfundet - et generationernes fællesskab
Menneskets rettigheder i samfundet
Erfaring, ikke teori
Frihed under orden og ansvar
Hvornår er en revolution forsvarlig?
Hvad er et folk?
Repræsentantens pligter
Respekt for andre nationers egenart
 

 


Bibliografi (udvalgte titler):

Reflections on the Revolution in France (1790). Genudg. i The Portable Edmund Burke. Red. I. Kramnick. Harmondsworth (1999). Da. v. Chr. Truelsen, Tanker om den franske revolution. Ribe (1987).

An Appeal From the New to the Old Whigs (1791) Genudg. i The Portable Edmund Burke. Red. I. Kramnick. Harmondsworth (1999)

Se ligeledes: The writings and speeches of Edmund Burke I-IX. P. Langford et al. (red). Oxford (1981- ). The Best of Burke : Selected Writings and Speeches of Edmund Burke (Conservative Leadership Series). Red. P. J. Stanlis. Washington (1999)

 

 

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg