< Dansk identitetshistorie - Kildearkivet Skræp

Om kildearkivet Skræp

 

Af Jesper M. Rosenløv, cand.mag. / ph.d.

TEKSTERNE: Udvalg, gengivelse, forkortelser
TEKSTINDHOLD OG BAGGRUND
MÅL OG SIGTE
Send til materiale til Skræp
 
 

TEKSTERNE

Tekstudvalg:

Teksterne i Skræp er udvalgt med henblik på at afspejle dansk nationalfølelse, identitetsforståelse, forestillinger om folkeligt tilhørsforhold og hævdelsen af dansk kulturelt selvværd igennem de sidste 1000 år. Tekstuddragenes udsagn er så vidt muligt søgt gjort forståelige for læseren v.h.a. selve uddragets omfang, overskriften, dateringen, nudansk retsstavning og evt. forklarende noter (der med tiden vil blive udvidet) f.eks. vedr. sproglige vanskeligheder. Herved skulle udsagnenes betydningsindhold og dets kontekst fremgå i det nødvendige omfang. De kortere tekstuddrag vil løbende blive udvidet i det omfang det findes relevant.

I modsætning til diverse identitetshistoriske værker har vi her valgt at lade kilderne stå ukommenterede. Teksternes udsagn er i de fleste tilfælde klare nok i sig selv, og behøver således ikke  en udlægning/tolkning fra fagfolks side, der da også oftest ynder at lægge egne ideologiske og moralske fordomme ind i teksttolkningen. Den nationale eller kulturelle bevidsthed, selvforståelse eller selvhævdelse er oftest så udpræget, at det kræver betydelig "behændighed" at give teksternes udsagn et andet betydningsindhold, end det de tydeligt og umiddelbart forståeligt selv tilkendegiver (dermed ikke sagt, at dette ikke har været forsøgt, jvf. nedenfor). De danske tekster står således stærkest og smukkest alene, og det kan derfor roligt overlades til læseren selv at drage konklusioner vedr. tolkning og udlægning.

Kildearkivet omfatter ligeledes en række tekster af en ikke-dansk oprindelse. Disse er interessante i en identitetshistorisk sammenhæng, idet de vidner om de i en europæisk bevidsthed eksisterende forestillinger  om danere/danskere og forskellige tiders tilskrivning af identitet til disse - det være sig som en afgrænset etnisk gruppe, som et folk med tilknytning til et bestemt geografisk område/stat (Danmark) eller som kendetegnet af særlige (ikke altid smigrende) skikke, sædvaner og karaktertræk.

Langt fra alle kildesteder, hvor ord som daner, dansker, dansk, Danmark el. lign. optræder, er dog inddraget.

Tekstgengivelse:

Teksterne er i videst muligt omfang forsøgt gengivet v.h.a nudansk retstavning. Når dette er foretrukket, er det både ud fra det håb forståelsesmæssigt at nå så bredt et publikum som muligt og ud fra den betragtning, at teksterne ikke bør fremstå som antikverede og uvedkommende, men nærværende og læsevenlige. Om end stavemåden er ændret, er de gamle ord og ordstilling dog bibeholdt og så vidt muligt søgt forklaret i tekstnoterne sammen med mere faktuelle historiske oplysninger. Disse noter vil med tiden blive udbygget, hvor det findes relevant for tekstforståelsen.

Teksterne indledes af en af redaktionen forfattet overskrift, der så vidt muligt skal spore læseren ind på tekstens emne og kontekst, samt af en datering af tekstens affattelse/evt. udgivelse (i parentes), der vel at mærke ikke nødvendigvis falder sammen med de begivenheder teksten beskriver (jvf. nedenfor). Udeladelser og redaktionens forklarende tilføjelser til teksten er markeret med [...], lakuner (...).

Indsamlings- og indskrivningsarbejdet har været (og er) omfattende, og Skræp modtager derfor meget gerne påpegning af evt. fejl eller mangler.Hvor intet andet er angivet, er teksterne udvalgt, redigeret og gengivet af Jesper M. Rosenløv.

Hyppige forkortelser:

DgF: Danmarks gamle Folkeviser / udgivne af Svend Grundtvig et al.. - Kbh. : Samfundet til den Danske Literaturs Fremme m.fl., 1853ff. - I-XIV

DIH: Dansk identitetshistorie / redaktion: Ole Feldbæk. - Kbh. : C.A. Reitzel, 1991-1992. - I- IV: ill. Tilknyttet kildebind: Danskernes identitetshistorie : antologi til belysning af danskernes selvforståelse / ved Thorkild Borup Jensen. - Kbh. : C.A. Reitzel, 1993. - 405 sider : ill.


 

TEKSTINDHOLD OG BAGGRUND

Ideer, forestillinger, værdier og idealer:  

Professor Ole Feldbæk skrev i 1991: "En identificering med Danmark som stat og danskerne som folk kan følges længere tilbage [end 1700-tallet]. Danmarks dåbsattest: den store jellingesten fra omkring 980 taler udtrykkeligt om Danmark som et rige og danerne som et folk. I Saxos vældige værk om Danernes bedrifter er kærligheden til fædrelandet og kampen mod tyskerne et grundtema. Det pompøse klagedigt fra 1329 over landets pantsættelse til de holstenske grever udtrykker ægte sorg over fædrelandets skæbne under fremmedvældet. Og op gennem senmiddelalderen og 1500- 1600-tallet kan man møde mangfoldige udtryk for en dansk identitet. Denne tidlige danske identitet var væsentlig, og den kalder på forskning. Umiddelbart synes disse tanker og følelser dog overvejende at høre hjemme i et ret afgrænset miljø: blandt magtens mænd og dem, der tjente dem med sværdet og pennen [se nedenfor]. Hos en kongemagt og et adelsvælde, hvis position, interesser og selvforståelse gjorde en national ideologi naturlig. Og den bredere interesse for fædrelandets fortid, som man omkring midten af 1600-tallet kan fornemme, blev bremset i 1660. Den unge enevælde måtte nødvendigvis sætte kongen som symbol og person over et kollektivt engagement i fædrelandet. Men hvad der blev skrevet før 1660, forblev en del af tankegodset, og det indgik i forudsætningerne for 1700-tallets danske identitet." - 1. bind af Dansk identitetshistorie, 1991s.111f.

Denne påpegning af den nationale bevidstheds ælde og kontinuitet er ganske på sin plads. Kontinuiteten i denne nationale bevidsthed og selvhævdelse er netop, hvad der springer i øjnene, når man, som det vil blive forsøgt her, samler og sammenholder de forskellige tiders udsagn. Etnisk identitet og nationalt gruppetilhørsforhold beskrives og antydes i mangfoldige sammenhænge fra de ældste tider. Ligeledes et folkeligt og kulturelt selvværd, der fra tidlig middelalder kommer til udtryk i en udtalt dansk fædrelandskærlighed. Dette sidste giver sig fra dette tidlige tidspunkt og frem ikke kun til kende i loyalitet overfor konge og øvrighed som fædrelandets naturlige beskyttere, men vel at mærke ligeledes i en selvbevidst og stolt dyrkelse af og forpligtelse overfor den nationale historie, landets skikke, sprog og kultur samt det danske folks værdighed og frihed. Forsøg på at opstille skel mellem en tidlig "patriotisme" (kongeloyalitet) og en senere "nationalisme" (dyrkelse af folk, land og kultur) er derfor kunstig og ude af trit med kildernes udsagn. Den nationale bevidsthed gennemløber i alle dens afskygninger tiderne med udgangspunkt i bevidstheden og overbevisningen om det at tilhøre en særlig navngiven gruppe med opfattelse af fælles byrd, afstamning og herkomst. En gruppe, der endvidere besidder en fælles historie, erindring eller etnohistorie, med fælles kulturelle kendetegn som sprog, tro, mentalitet, skikke o.s.v. og som opretholder en tilknytning til et historisk område eller hjemland, der opfattes som et naturligt opholdssted - et fædreland, der kræver respekt og opofrelse.

Det nationale udgangspunkt er konstant. Men dermed ikke sagt, at dette ikke kommer til udtryk på forskellig vis i tidernes løb. Forskellige tiders ideologiske og filosofiske strømninger reflekterer sig naturligvis i den nationale tænkning og afføder en nuancering i den måde, hvorpå den nationale bevidsthed kommer til udtryk og begrundes overfor offentligheden. Dertil kommer, at de politiske omstændigheder kan afføde ændringer i vægtningen af de delelementer, der indgår i den nationale bevidsthed - således som Ole Feldbæk antyder, det er tilfældet fra 1660 til 1700-tallets slutning. Den nationale tænkning kan til tider ligeledes have haft trange kår  - f.eks. i besættelsesårene `40-45 eller i 1700-tallets begyndelse, hvor mere kosmopolitisk anlagte strømninger prægede dele af magtelitens ideologiske udgangspunkt, hvorved disse i kortere perioder havde held til at forskyde det naturlige udgangspunkt for den statslige magtudøvelse og det ideologiske hegemoni. Ganske som i dag. Dette affødte dog reaktioner, hvori national bevidsthed blev inddraget som en naturlig bevæggrund eller begrundelse for handling.

Men i stedet for en mere eller mindre krampagtig anvendelse af betegnelser for de enkelte historiske perioders nationalisme, der skal antyde væsensforskelle eller grundlæggende brud imellem de forskellige tiders nationale sindelag, ville det alt andet lige mere være på sin plads - hvis man da overhovedet ønsker at sætte betegnelser på tidernes typer af udtryk for nationalt sindelag - at være sig denne konstant bevidst - og derfor alternativt f.eks. tale om national-humanisme, national-royalisme, national-rationalisme, national-romantik el.lign.

Historiske begivenheder: 

Teksternes fremstilling af historiske begivenheder er naturligvis ikke altid korrekte. Det være sig enten fordi der eksisterer en betragtelig afstand i tid mellem de historiske hændelser og tekstens udarbejdelse, men ligeledes fordi teksterne ofte kan fordreje det skete i en bestemt retning - netop fordi forfatterne ikke er nationalt upartiske. At man ikke kan regne med altid at få den fulde sandhed at vide, om "hvad der virkeligt hændte", er dog i denne sammenhæng ganske ligegyldigt, idet teksterne ikke så meget skal give oplysninger om faktiske hændelser, men netop afspejle den form for nationalt sindelag, der eksisterede hos tekstforfatterne, og dermed vidne om de idealer og værdier vedr. national stolthed og folkelig selvhævdelse, der var gængse på det givne tidspunkt - i hvert fald i den skrivende og læsende del af befolkningen, dvs. i de politisk og kulturelt ledende kredse.

Den sociale baggrund:

Som antydet udgår de ældste af teksterne oftest fra samfundets øverste lag, skønt bl.a. viser, ordsprog og sange kan være opstået eller fundet anvendelse i bredere lag af befolkningen. Hvorvidt den brede befolkning i de tidligste perioder delte de værdier, de øvrige tekster afspejler, er svært at afgøre. Man kan dog ikke slutte ud fra en relativ tavshed, at en tilsvarende selvforståelse, som den vi "kun" finder blandt samfundets ideologisk og politisk toneangivende kredse, ikke også skulle være groet frem eller have forplantet sig til den bredere befolknings forestillingsverden. Det kan endog konstateres, at tekstforfatterne også i de ældste tider lod det ideal skinne igennem, at stolthed over den nationale gruppeidentitet, ikke var begrænset til samfundets øverste beslutningstagere, men ligeledes burde og også kunne genfindes hos det tavse befolkningsflertal. At dyrkelsen af dette bredere folkelige nationalitetsideal i samfundets top kan have påvirket befolkningens selvopfattelse i et videre omfang og fundet en naturlig klangbund i bredere kredse, synes ikke at være en urimelig antagelse, hvilket visse tekster da også vidner om.

 

MÅL OG SIGTE

Det hævdes ofte fra forskellig side, at "danskhed", "national identitet" og et dermed forbundet sindelag, er en forholdsvis ny "konstruktion". Dette er i sandhed en mærkværdig og noget pudsig påstand, når man betænker, hvor forholdsvist simpelt og lige til det er at finde beviser for det modsatte i de historiske kilder. Hævdelse af en dansk gruppeidentitet og et dansk nationalt og kulturelt selvværd findes i utallige sammenhænge og til alle tider igennem de sidste 1000 års historie. Dette vil som sagt fremgå af de her indsamlede tekster. Men nu omstunder fremsættes den ovennævnte påstand uforståeligt nok alligevel i en lang række sammenhænge. Desværre også af visse anerkendte forskere og historikere, der ofte får urimelig megen taletid i medier og presse, når emnet er danskhedens historicitet. Deres påstande er ofte, hvilket man altså her kan forvisse sig om, ganske ukorrekte.

Faktum er, at de tanker om nationalitet, som, ifølge dekonstruktions-historikerne, "ikke burde eksistere" før en gang i det 18. eller 19. århundrede, trives i bedste velgående flere århundreder før. Det er ligeledes en kendsgerning, at det ikke kræver en uoverkommelig indsats at fremdrage kilder, der afspejler dette forhold. Det lader sig derfor ikke helt afgøre, om det er p.g.a. faglig inkompetence, dovenskab eller, hvad der næsten er værre, om det er med fuldt overlæg disse historikere og såkaldte eksperter "kommer til" at fordreje historien.

Men hvad skulle formålet dog være med at forsøge at dekonstruere den danske nationalfølelses ælde og omfang? Forsøger man at fratage det danske folk dets historie og dermed dets identitet? Er formålet at antyde, at eftersom danskheden er konstrueret og af ringe ælde, ja så er den intet værd – en illusion, der bør dekonstrueres, og erstattes af en mere "tidssvarende" og "politisk korrekt" identitetsfølelse? Forestiller man sig, at man ved at gøre danskheden til ingenting, ja der kan man få os til at favne alting ?

Svaret blæser i vinden, og man kan blot konstatere, at det jo ikke er et helt ukendt fænomen, at man igennem historien fra forskellig side har forsøgt at fratage folkeslag deres historie og kultur. Dermed har man forsøgt at omarbejde folkenes naturlige identitet, for derved at berede dem til et liv i overensstemmelse med en ny politisk "virkelighed" eller forskellige tiders verdensfjerne ideologiske, og mere kosmopolitisk indstillede, konstruktioner. Det er dog også en kendsgerning, at det oftest er mislykket at gøre mennesker til andet end det, de er. 

Det skal i givet fald heller ikke lykkes denne gang. Skræp er ligeledes tænkt som et bidrag til at fastholde mindet om en 1000-årig dansk identitet og kulturkamp - som dokumentation, men så sandelig også til inspiration for kommende generationer. 


SEND TIL SKRÆP

Skræp modtager som sagt gerne relevant materiale. Det er dog i denne forbindelse vigtigt, at der vedlægges så mange oplysninger som muligt om teksternes ophav. D.v.s. at indsendt materiale så vidt muligt forsynes med primære kildeangivelser (forfatter, titel, årstal, udgivelsessted, sideangivelse eller bog, kapitel, del el. lign.) eller næstbedst oplysninger fra den sekundærlitteratur, hvorfra materialet evt. er hentet (igen forfatter, titel, årstal, udgivelsessted, sideangivelse eller bog, kapitel, del el. lign.). Redaktionen forbeholder sig naturligvis retten til at afvise indsendt materiale.

Kontakt


På forhånd tak

 

 

 

 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg