Chr. Richardt: Vort land - Venner ser på Danmarks kort (1889)

 

Venner, ser på Danmarks kort;
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden en det lille –
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet en det stort
dér er Danmarks saga gjort!

Dette kort, hvis flade ren
er af tone-linjer spættet,
er med kors og punkter plettet,
som om hundred flueben
havde over det spadseret
og med prikker vildt markeret –
dette flue-maskepi
er der tusind minder i!

Disse øer, store små
dette fastland, disse vige,
disse kyster, krumme, lige,
som dit øje hviler på –
disse skove, bakker, heder,
de har været voksesteder
gennem vinter, gennem vår,
for vort folk i tusind år.

– Danmark mellem hav og hav
har ej stærke fjeldes værge;
få og små er vore bjerge,
klint og klit er skør og lav.
Men des længer’ kan vi skue
over markens lærketue,
følge desto mere frit
fugle-sving og sole-ridt!

Sammenknyttes sted med sted,
ligner kortet lidt en skude –
Bornholm der agter ude,
det er jollen, vi har med.
Kun vor formast er tilbage
af de tre fra gamle dage —
Skagen er dens vimpel-fæst!
Sejlet buger sig mod vest.

[...]

– Ser du så den farvestreg
hist lidt syd for Kongeåen?
Glem den ikke, stir kun på’en
dér er Danmarks grænse – nej,
ej for danske mænd og kvinder!
ej for vore dyre minder!
ej for grønne Danevang!
ej for modersmålets klang!

Dér i Uffes gamle land
rejste sig vor første kirke!
Dér var Thyres Dannevirke!
Dér steg Dagmar ud på sand!
Dér har Flensborgfjorden sukket,
da Margrete øjet lukked –
fejre Dronning-navne tre,
aldrig ramt af tidens le!

Der i mer end tusind år
dansk og tysk tog livtag sammen!
Snart var sejren vor, snart skammen –
til vi fik vort ulivssår.
Dér i Sønderjyllands have
tues vore heltegrave!
Dér kong Fredrik sank i død –
dér er og kong Christian fød!

– Venner ser på Danmarks kort,
ser, så aldrig I det glemmer!
Til hver plet har fået stemmer,
klingende snart blødt, snart hårdt!
Til I ender med at bede:
skærme Gud vor gamle rede –
skænke os et Danmarks kort,
hvor alt dansk igen er vort!

Når dit eget liv engang,
alt som tidens slagur dikker,
lig et landkort for dig ligger
udspændt som nu Danevang –
gid da blandt de mørke pletter
frugtbar manddoms sommersletter
efter gæve fædres skik
måtte lyse for dit blik!

 

Strofe 1-5, 68-72 af illustreret versfortælling, 1885. Genoptr. DIH Kildebind s. 161. Læs mere om Christian Richardt >

vimpel-fæst: dvs. dertil fastgjort(e) vimpel

tues: ligger som tuer, ses som høje


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg