J. G. Herder

(1744-1803)

Herder står som en af sin tids mest indflydelsesrige nationale tænkere. I sine skrifter gav han begrebet folk og folkelighed (Volkstum), der var en arv fra tidligere tider, et både fornyet levende og teoretisk indhold. Herders udgangspunkt var oprindeligt af sproglig/litterær art. Sproget var ifølge Abhandlung über den Ursprung der Sprache (1772) begrundet i menneskets åndelige (ikke i den dyriske) natur og havde dybe rødder i slægtens bevidsthed. De mest oprindelige og levende litterære udtryk var således folkenes egen digtning og Herder gjorde sig derfor tidligt til talsmand for, at modersmålene skulle dyrkes på bekostning af den klassiske tradition. Den tyske litteratur skulle befries for "det romerske åg" og for "usle efterlignere af grækerne" (Über die neuere deutsche Literatur (1766-68) og Von deutscher Art und Kunst (1773)). Kunst og sand digtning skulle have en organisk sammenhæng med den tid og det miljø, hvori den var skabt. I naturlig forlængelse af dette indsamlede og udgav han adskillige folkeviser fra mange lande (Volkslieder (1778) og Stimmen der Völker in Liedern (1807). I sit hovedværk Ideen zur Philosophie der Menschheit I-IV (1784-91) fremførte han, at skønt menneskeslægten var en helhed, var den opdelt i en skøn mangfoldighed af adskilte folkeslag og kulturer, der alle havde deres egen værdi. Folkene var "Guds tanker" og enhver nation havde "sit lyksagligheds midtpunkt i sig selv ligesom enhver kugle sit tyngdepunkt." Folket var ikke kun en samling af uafhængige og løsrevne individer, men udgjorde en organisk helhed, bundet sammen af en overindividuel folkeånd omfattende sprog, historie og kultur. Denne fælles identitet var trods individernes subjektive tilbøjeligheder en dybtliggende realitet. I dette værk opstillede han ligeledes en ny holdning til fortiden. Hver del af menneskehedens udvikling byggede på den foregående, men havde sin egen værdi og formål og var mere end et trin mod et endemål, der kunne måles med oplysningsfilosoffernes absolutte værdier. Hver epoke / historiske situation havde dermed krav på at blive udforsket og forstået ud fra egne præmisser. Denne tankegang med vægtningen af det mangfoldige og særegne fik betydning for senere historieforskning (historismen, L. v. Ranke: das Einmalige). Tilbage til persongalleri >

 


Tekster af J. G. Herder:

Parodi på Oplysningstidens kosmopolitiske og antinationale tankegang
 

 


Bibliografi (udvalgte titler):

Auch eine Philosophie der Geschichte zur Bildung der Menschheit (1774).
Da. v. A. Paulsen, Endnu en historiefilosofi til menneskehedens dannelse. Kbh. 2002

Volkslieder (1778-79) / Stimmen der Völker in Liedern (1807) Genudg. Stuttgart 1975, Frankfurt a. M. 1990

Ideen zur Philosophie der Geschichte der Menschheit (1784-91). Genudg. Frankfurt a. M. 1989. Eng. v. F. E. Manuel, Reflections on the philosophy of the history of mankind (forkortet) Chicago 1968. Uddrag i Johann Gottfried Herder - On World History : An Anthology, v. E. A. Menze & H. Adler, London 1996

 

 

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg