|
Lad os være på vor post overfor den behagelighed, der kan være ved at tjene; thi den røver endog vore efterkommere håbet om fremtidig befrielse. Dersom vor ydre virken lægges i hæmmende lænker, så lad os desto dristigere hæve vor ånd til tanken om friheden, til livet i denne tanke, til kun at ønske og begære denne ene ting. Selvom friheden for en tid forsvinder fra den synlige verden, så giver vi den et tilflugtssted i det inderste af vore tanker, sålænge indtil den nye slægt vokser op omkring os, der får kraft til også i det ydre at fremstille denne tanke. [...] Lad blot ikke vor ånd knækkes og underkastes og bringes i fangenskab, ligesom vort legeme! [...] Nej, brave tyske landsmænd, sådan uforstand forblive langt fjernet fra vor ånd, – sådan besudling forblive fremmed for vort sprog, der er formet til udtryk for sandheden! Lad udlandet juble i forbavselse over enhver ny begivenhed – lad det i hvert årti danne sig en ny målestok for storhed, skabe sig nye guder og tale gudsbespottelse i sin iver for at prise mennesker! Lad os beholde vor gamle målestok for storhed: at stor er kun den, der med begejstring fatter de ideer, som stedse kun bringer held over folkene! Og lad os overlade efterverdenen dommen over de levende mennesker!
Uddrag fra Fichtes tale til den tyske nation, fra Harald Høffdings Fichtes taler til den tyske nation og nordslesvigernes nationale kamp (1898). Læs mere om J. G. Fichte > |
