Gudmund Schütte (1872-1958) - Forsker og national stridsmand

Filolog og historiker. Udgav en lang række arbejder om gottonsk og dansk oldtidsgeografi og sagnhistorie, mytologi og folkeminder, bekæmpede med ildhu den altyske bevægelse og engagerede sig stærkt for Sønderjyllands sag. Schütte studerede germansk filologi ved Københavns Universitet hos den lærde tyskprofessor Herman Møller, tog magisterkonferens 1898 og fik samme år universitetets guldmedalje for en afhandling om det angelsaksiske sprogs stilling. Året forinden var han medstifter af Selskab for Germansk Filologi og blev redaktør af foreningens tidsskrift Budstikke, hvor han indførte folkegruppenavnet gottonsk til afløsning af det af tyskerne misbrugte germansk. Hans debutarbejde som videnskabsmand var undersøgelsen Var Anglerne tyske? trykt i »Sønderjydske Aarbøger« 1900, der bekæmper Johannes Steenstrups opfattelse, at de anglere og saksere, der erobrede England, kom fra Thüringen i det indre Tyskland. Dernæst skrev han bl.a. den udførlige afhandling Über die alte politische Geographie der nicht-klassischen Völker Europas trykt i tidsskriftet »Indogermanische Forschungen« 14. november 1903, der søger at bestemme en række gottonske folkeslags hjemsted ud fra klassiske forfattere såvel som de ældste hjemlige vidnesbyrd, ikke mindst det oldengelske remsekvad Vidsid, som Schütte opfatter som en historisk oversigt over folkeslagene og deres fyrster på folkevandringstiden. Disse studier fortsatte han i disputatsen Oldsagn om Godtjod. Vore Forfædres Land, Folk og Race (1907), et "Bidrag til etnisk Kildeforsknings Metode med særligt Henblik på Folke-Stamsagn", der behandler de gottonske oldsagn og bl.a. fremsætter den vigtige episke lov om forvægt og bagvægt. Under arbejdet med disputatsen førte Schütte lange videnskabelige samtaler med Axel Olrik, hvis elev han siden blev regnet for.

Da Schütte efter Olriks død i 1917 var blevet forbigået ved nybesættelsen af det københavnske professorat i folkeminder, trak han sig tilbage til det fædrene gods Eskjær i Salling, hvor han helligede sig et omfattende forfatterskab. I krigsårene 1914-1918 arbejdede han særlig med sine undersøgelser over Ptolemæus' kort over det nordlige Europa og udgav en række afhandlinger i forskellige internationale tidsskrifter og værket Ptolemy's Maps of Northern Europe (1917), der er blevet betegnet som en videnskabelig bedrift ved tydningen af Ptolemæus' Danmarkskort. Samme år udkom et arbejde om Nibelungsagnet, med sin historiserende tendens et fuldkomment slag i ansigtet på den tyske Wagnerromantik, og 1922 undersøgelsen Jysk og østdansk Artikelbrug om det jyske sprogs foranstillede bestemte artikel. I 1926 udkom første bind af Schüttes hovedværk Vor Folkegruppe Gottjod, der ligesom disputatsen søger at klarlægge de gottonske folks historie og vandringer i de første århundreder e. Kr. ud fra heltekvadenes navnestof og knappe antydninger. Værket blev videreført i en engelsk udgave, Our Forefathers, the Gothonic Nations I-II (1929-33), og i Gotthiod und Utgard I-II (1935-36), en hel håndbog i de gottonske folks etnologi. Af de mange afhandlinger om disse emner i danske og internationale tidsskrifter kan nævnes Dansk Kongetals tusendaarige Traad (Historisk Tidsskrift 1926) og Skjoldungesagnene i ny Læsemaade (Danske Studier 1942), hvor sidstnævnte imødegår Niels Lukmans teori om, at skjoldungerne i virkeligheden er hunnerkonger. Schütte beskæftigede sig endvidere med folkemytologiske emner. I Vor mytiske Kongerække (1917) opfattes Frey og Frode som frugtbarhedsmyter i overensstemmelse med Frazers teorier, og i Offerpladser i Overlevering og Stednavne (1918) tolkes en række stednavne som minder om gammel folkelig kult. Med Hjemligt Hedenskab (1919) virkeliggjordes Olriks forsøg på at genskabe en gammel dansk mytologi på grundlag af folkeminderne.

Endelig gjorde Schütte, der alle dage var de undertrykte nationaliteters trofaste ven, sig gældende i kampen mod pangermanismen. Skrifterne Altyske Annexionslærdomme om dansk Land og Folk (1909) og Altyskerne og Danmark (1914) åbnede mange danskeres øjne for det misbrug af sprog- og historievidenskaben, der fandt sted i Tyskland. I stærkt polemiske skrifter såsom Hjemmetyskeri i Danmark (1908) og Fædreland og Forretning (1908) gik Schütte under inspiration af den politiserende zoolog H. J. Hansen til angreb på dansk politisk og kulturel følgagtighed. Senere gik han i højere grad over til at beskæftige sig med danskhedens positive sider, ikke mindst i forbindelse med den sønderjyske sag (bl.a. Fra Flinteflækken til Lurmærket. Glimt af dansk Arbejdes Saga (1922), Dansk Folkekarakter (1928), 12 Sandheder om Sønderjyllands Danskhed (1933), Dansk Tunge i tusend Aars Væxt. Streflys over Modersmaalets Liv og Strid (1938), Sønderjylland kalder. Sønderjyske Sindelagsvidnesbyrd i tusend Aar (1.-3. udgave 1938-43) og Sønderjyske Rigssagn og historiske Anekdoter gennem tusend Aar (1948)). I en række artikler og afhandlinger virkede han for sprogrøgt og målrens i dansk-nordisk retning, og i Hvad skal Barnet hedde? (1941) gik han til kamp mod det fremmede navnestof under løsenet "Nordiske Børn, nordiske Navne!".

Schütte blev efter Jeppe Aakjærs død i 1927 formand for Salling og Fjends Herreds historiske Samfund og redigerede Skivebogen, hvortil han var en flittig bidragyder med historiske og folkloristiske afhandlinger, bl.a. Salling Syssels Oldsaga (1914). Endvidere medstifter af og sekretær i Januarforeningen af 17. Januar 1908 og en årrække næstformand for Slesvig-Ligaen. En række artikler og afhandlinger blev i 1947 udgivet under titlen Udvalgte Epistler 1893-1943. (Introduktion v. Arild H. Kierkegaard)

Læs endvidere:

Gudmund Schütte i dansk identitetshistorie [Læs mere]

Udgivelser:

• Var Anglerne Tyskere? Omarbejdelse og Udvidelse af et Foredrag holdt i Selskab for germansk Filologi den 12. Oktober 1898. Særtryk af Sønderjydske Aarbøger. Kbh. 1900. 61 s.

• Notes on The Danish Language. Publ. at the Visit of the English Journalists to Denmark in 1907. 1907. 12 s.

• Oldsagn om Godtjod. Vore Forfædres Land, Folk og Race. Kbh. 1907. 204 s.

• Hjemmetyskeri i Danmark. En Maning til Eftertanke. 17. Januar 1908. Særtryk af "Vor Fremtid". April. Horsens 1908. 16 s.

• Fædreland og Forretning. Kbh. 1908. 20 s.

• Altyske Annexionslærdomme om dansk Land og Folk. Smaaskrifter udg. af Selskab for germansk Filologi. Kbh. 1909. 141 s.

• Tiedje og Retten til Fortyskning. Særtryk af "Vor Fremtid". Febr. Marts. 1911. 43 s.

• The Society of 17th January 1908. (Småskrift; bl. a. Brev til Dansk Statsminister om altyske Sigtelser). 1912.

• Pan-Germanism and Denmark. A Danish Reply to Unjustifiable Accusation. Publ. by the Society of 17th January 1908. Kbh 1913. 80 s.

• Af Tyskhedens Saga 1813-1913. I. Kbh. 1913. 185 s.

• Heltebogen om Bojerik og hans Mænd. Himmerboernes Storværker for 2000 Aar siden. Fortalt for Danmarks Ungdom. Kbh. 1913. 144 s.

• Altyskerne og Danmark. Et dansk Svar paa letfærdige Sigtelser. Omarb. og stærkt øget Udg. af "Pan-Germanism and Denmark". Kbh. 1914. 72 + 16 s.

• The Cult of Nerthus. Særtryk af Saga Book of the Viking Society for Northern Research. Vol. VIII. April. 1914. 15 s.

• A Map of Denmark, 1900 Years old. Særtryk af Saga Book of the Viking Society for Northern Research. Vol. VIII. April. 1914. 32 s.

• Salling Syssels Oldsaga. Af skrevne og uskrevne Aarbøger siden Arilds Tid. Særtryk af Historisk Aarbog for Skive og Omegn 1914. VII. Skive 1915. 59 s.

• Die Quellen der ptolemäischen Karten von Nordeuropa. Beiträge zur Geschichte der deutschen Sprache 41. 1916. 46 + 26 s.

• Personnavne i Stednavne paa -ing. Universitetsjubilæets danske Blandinger. III. Kbh. 1917. 26 s.

• Vor mytiske Kongerække. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskningen Nr. 105. Kbh. 1917. 55 s.

• Ptolemy's Maps of Northern Europe. A Reconstruction of the Prototypes. With Maps. Published by the Royal Danish Geographical Society. Kbh. 1917. 150 + XXXII s.

• Offerpladser i Overlevering og Stedminder. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskningen Nr. 112. Kbh. 1918. 80 s.

• Hjemligt Hedenskab i almenfattelig Fremstilling. Medomfattende Folkeviser samt Saxes og Evald Tang Kristensens Sagnstof. Kbh. & Kristiania 1919. 239 s.

• "Uneutrale Kredse". Nogle Stejflys over Tyskerkursen. Foredrag holdt i Studenterforeningen. Udgivet af Januarforeningen. Kbh. 1921. 31 s.

• Fra Flinteflækken til Lurmærket. Glimt af dansk Arbejdes Saga gennem 4000 Aar. Kbh. 1922. 168 s.

• Jysk og Østdansk Artikelbrug. Historisk-filologiske Meddelelser. VII, 2. Kbh. 1922. 177 s.

• Sallingsk og furlandsk Hedenskab. Særtryk af Hist. Aarbog for Skive og Omegn. Skive 1925. 31 s.

• Hedenskab i Danmark. Kbh. 1925. 46 s.

• Jyder. Ringkøbing 1926. 37 s.

• Fortegnelse over 500 nye Slægtsnavne til brug for Navneskifte. Udg. af Personalhistorisk Institut under Medvirkning af Gudmund Schütte. Kbh. 1926. 32 s.

• Vor Folkegruppe Gottjod. I: De gotiske, tyske, nederlandske, angelsaxiske, frisiske og nordiske Stammer i etnologisk Fremstilling. Kbh. 1926. 299 s.

• Odin og Krist. Historisk Fortælling fra Sallingland. Kbh. 1926. 198 s.

• Danske Stednavne fra Arilds Tid. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskningen Nr. 146. Kbh. 1927. 100 s.

• Dansk Folkekarakter. Khb. & Oslo. 1928. 135 s.

• Our Forefathers, the Gothonic Nations. A manual of the Ethnography of the Gothic, German, Dutch, Anglo-Saxon, Frisian and Scandinavian Peoples. I-II. Cambridge 1929-33. (Med ca. 35 kort og figurer).

• Fortegnelse over 800 nye Slægtsnavne til brug for Navneskifte. 2. Samling. Kbh. 1929. 31 s.

• Kristus og Vaaren. En Række Lægmandstanker. Særtryk af Protestantisk Tidende 1. marts ff. Kbh. 1930. 96 s.

• Ommerboer. Særtryk af Historisk Aarbog for Skive og Omegn 1930, 92 ff. 1930. 44 s.

• Danmarks Saga i 500 Ord. Kbh. 1933. 24 s. (Prisdigt).

• Slesvig-Holsteinismens Springflod og Fald. Ledetraad ved folkelig Universitetsundervisning Nr. 14. 1933.

• Gotthiod und Utgard. Altgermanische Sagengeographie in neuer Auffassung. I-II. Kbh. & Jena 1935-36. 336 + 372 s.

• Sigfrid und Brünhild. Ein als Mythus verkannter historischer Roman aus der Merovingerzeit. Kbh. & Jena. 1935. 174 s.

• A Continuation of Widsith in German Romances and Danish Ballads. Aarhus 1936. 14 s.

• 12 Sandheder om Sønderjyllands Danskhed. En national Katekismus. Særtryk af Sønderjysk Maanedsskrift. Tønder 1936. 22 s. (Tysk udgave 1937).

• Danskernavnets Lednedsløb. Selskab for nordisk Filologi. Redegørelse for 1936. 1937.

• Nogle Randgloser til "Sønderjyllands Historie", Bd. IV. Særtryk af Sønderjyske Aarbøger, III. Række, 2. halvbind, 213 ff. 1937.

• Sønderjylland kalder. Sønderjyske Sindelags-Vidnesbyrd i tusind Aar. Kbh. 1938. 56 s. (2. stærkt øgede udg. 1939, 3. udg. "Mænd og deres Gærning" 1943).

• Dansk Tunge i tusend Aars Væxt. Streflys over Modersmaalets Liv og Strid. I. Fra Urtiden til og med Reformationen. Kbh. 1938. 203 s.

• Gotthiod, die Welt der Germanen. Jena 1939. 269 s. (Med kort el. planer).

• Jyder. Ledetråd ved folkelig Universitetsundervisning Nr. 88. 1940. 4 s.

• En bette Sproglære for Sallingbomaal. Særtryk af Skivebogen 1939. 1940.

• Nordslesvigs folkelige Stilling. Skolebrev nr. 4. Særtryk af Danskeren, 5. dec. Toftlund 1940. 12 s.

• Den sønderjyske Mindehave. Historisk Vejviser. 1940 (?). Tillæg til "Danskeren". 40 s.

• Hvad skal Barnet hedde? En ny nordisk Navnebog til Vejledning for Forældre ved Navnevalget for deres Børn. Tillige en "Blå Bog" til Oplysning om ældre Tids Helte og Heltinder. Kbh. 1941. 32 s.

• Nordslesvigs folkelige Stilling. Optryk. Tønder. 1941. 32 s.

• Fra vor Fortid til vor Fremtid. Gudmund Schütte, N. P. Nielsen & Th. Adler Lund. Skolebrev Nr. 5. Toftlund 1941. 48 s.

• Grænselinjer om og i Sønderjylland. Skolebrev Nr. 8. Særtryk af Danskeren 17. april. Tønder 1942. 4 s.

• Sønderjyllands nationale Historie i en Nøddeskal. Særtryk af Fra Grænseforeningens Arbejdsmark 1941-42. 1942. 30 s.

• Kimbrer og Teutoner. Paa himmerlandsk Dialekt ved Th. Thomsen. Særtryk af Fra Himmerland og Kjær Herred 1942 s. 208 ff. 1942. 43 s.

• Anglernes angelske Hjemstavn stadfæstet. Særtryk af Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1943 2. hlvbd. s. 207 ff. 5 s.

• Erik Pontoppidan: Det danske Sprogs Skiæbne og forrige saavelsom nærværende Tilstand udi Sønder-Jylland eller Førsten-dømmet Slesvig. Foredrag holdt i Videnskabernes Selskab. Genudgivet af Grænseforeningen ved Gudmund Schütte i 200-Året for dets Fremkomst 1743-1943. 1943. 34 s.

• Brynhild. Historisk fortælling fra Merovingertiden. 2. Opl. (første gang trykt i "Danskeren"). Toftlund & Haderslev 1944. 111 s.

• Die Angeln und ihr Land. Eskjær 1945. 23 s.

• Holstensk Aand og Sønderjylland og dansk Aand og Sønderjylland. 2 Foredrag holdt paa Grænselandskursus 1945. Sydslesvigske Flyveskrifter Nr. 6. 1946. 16 s.

• Udvalgte Epistler 1893-1945. Kbh. 1947. 610 s. (Selvbiografisk indledning samt optryk af talrige artikler og afhandlinger).

• Altyskerne og Danmark. Forøget Optryk af Udgaven 1915. Desuden nogle Artikler om Forf. 1947. 108 s.

• Sønderjyske Rigssagn og historiske Anekdoter gennem tusend År. I.: Oldtid og Middelalder. Tønder 1948. 96 s.

• Dansk Landnam i Østjylland. 1950. 15 s.

• Sønderjysk Ætlære i Spørgsmål og Svar. I. Kbh. 1951. 73 s.

• Ptolemy's maps and life. Sammen med Vilhelm Marstand. Kbh. 1952. 168 s.

• Sønderjyllands Modstandssaga. En Gennemgang af den slesvigske Kamp mod tysk Fremtrængen. Særtryk af Det brændende Spørgsmaal. Holbæk 1956. 23 s.

Om Gudmund Schütte:

• Børge Lambertsen (red.): Festskrift til Dr. phil. Gudmund Schütte. 50aars Forfatterjubilæum. Toftlund 1943. 67 s. (Indeholder fortegnelse over artikler, afhandlinger og bøger 1893-1943).

• Peter Neerup Buhl: Gudmund Schütte. Forsker og national stridsmand. Værløse 1998. 217 s.
  
  

Tekster af Gudmund Schütte:

Danskforskeren Axel Olrik (1917)

Jyder (1924)

Danmarks saga i 500 ord (1930)

Eddaens gudelære og dens genklang i Salling (1934)

Åge Meyer Benedictsen, en dansk ildånd (1935)

Sjællændernes danske samlingskraft (1936)

Kimbrernes tyredyrkelse (1938)

Danernes avledning fra uppsvenskerne (1938)

Sønderjyllands nationale historie i en nøddeskal (1941-42)

Genskabelse af Saxos kvad om Vermund og Uffe hin Spage (1943)

Om sønderjysk og dansk historie (1943)

Teutoner og Thy (1945)

Om norrønt målstræv (1948)