Ghazi ibn al-Wasiti om Umar II’s love mod jøder og kristne
Skriveren Ghazi ibn al-Wasiti (13. årh.) skrev en afhandling (Al-Radd ’ala ahl al-dhimma) mod ansættelsen af dhimmier i statsadministrationen, hvori han bl.a. oplister argumenter fra den muslimske tradition og historie. Al-Wastis antipati mod jøder og kristne kunne skyldes, at netop disse udgjorde Al-Wastis konkurrenter inden for statsadministrationen.
Umar ibn Abd al-Aziz (1), lederen af Banu Umayah skrev til sine løjtnanter i de forskellige provinser som følger: Umar sender jer hilsener. Han citerer for jer fra Allahs Bog, hvorom der ingen usikkerhed hersker: "Åh, I der tror! Ikke-muslimer er intet andet end snavs. Allah har skabt dem til at være tilhængere af Satan; de mest forræderiske i alt, hvad de gør!; hvis hele bestræbelse i denne nedre liv er ubrugelig, selvom de selv forestiller sig, at de gør godt. På dem hviler Allahs forbandelse, englenes og hele menneskehedens” Vid da, at de, der er gået forud for jer døde, alene fordi de nægtede at acceptere sandheden og rakte hånden ud i ondskab. […]
Han befalede, at det både skulle være forbudt for jøder og kristne at ride med sadler; at ingen, der tilhørte de beskyttede folk [dhimmierne], skulle have lov til at gå i en badeanstalt om fredagen, undtagen efter bedetiden. Han beordrede endvidere, at en vagt skulle holde opsyn med både jøder og kristne, når de slagtede et dyr, således at vagten kunne udtale navnet på Allah og hans Profet [under slagtningen]. Hans guvernør over Egypten, Hayyan, skrev til ham: ”O, de troendes leder. Hvis tingene fortsætter som de er nu i Ægypten, vil alle de beskyttede folk snart blive muslimer, og så må vi ophøre med at indkræve penge [skatter] fra dem.” Hvorpå Umar sendte ham en budbringer med en stærk karakter, idet han sagde: ”Drag ned til Ægypten og giv Hayyan tredive striber over hovedet med en pisk som en straf for det, han har skrevet, og sig til ham således: "Pas på, o Hayyan; enhver, der er blevet muslim, kræv ikke kopskat fra ham. Jeg ville ønske, at hele bundtet ville blive omvendt. Sandelig! Allah har sendt Muhammed som en prædikant, ikke som en skatteinddriver.”
Engelsk oversættelse af Al-Wasitis traktat: R. Gottheil: “An Answer to the Dhimmis”, Journal of the American Oriental Society, 41 (1921), s.423f. Her efter B. Yeor (1985): The Ddhimmi. Jews and Christians under Islam. Cranbury 1985, s.182f. Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >
(1) Umar ibn Abd al-Aziz, kalif 717-720
|