Casper Paludan-Møller: Mod Georg Brandes (1872)

Hvoraf kommer dog denne vrede imod præsterne, som nu hver dag lader sig høre med stedse mere skingrende røst? Kommunisterne i Paris slog dem ihjel uden at have nogen klage imod de enkelte; socialisterne i København giver dem hveranden aften en sydende begdåb over hovedet; og nu lader det til, at "filosofferne", - fritænkere blandt filosofferne, også vil slå sig til ridder på dem. Jeg tror, det har en almindeligere grund end blot øjeblikkets stemning. To modsatte strømninger går igennem nutidens europæiske kulturliv. Den ene drives frem af personlighedsprincippet; den enkelte kræver en ubunden frihed - ikke alene i ydre forhold, men frihed for sin tanke, frigørelse fra ethvert bånd, som andres meninger, systemer, tro, religion lægger på hans indre liv. Det er det enestående individs strøm. Men den tørner mod slægtens overlevering, der som en modstrøm på alle punkter hindrer og hæmmer den frie bevægelse. Det hører med til menneskets adel, at han ene blandt de levende har en arv fra slægt til slægt,- en arv af tro og kundskab, han selv skal overgive efterkommerne forøget med sit arbejde. I denne traditionens strøm, den historiske strømning gad jeg kaldt den i modsætning til fritænkerstrømmen, er religionen det stærkeste element; om den står kirken med sine tjenere; til den slutter sig i kortere eller længere afstand de historiske videnskaber. Overleveringens strøm har hidtil været den mægtigste; det har været den, der fortrinsvis har gjort kulturarbejdet. Naturvidenskaben, i nutiden så mægtig, står imellem begge strømninger. Og nu kommer individualismen og forlanger hegemoniet: Fremtiden hører mig til! Den harmes over traditionens modstand, og med sit fjendske blik søger den fornemlig præsterne, i hvem den ser de mest udprægede repræsentanter for en retning, en tingenes orden, der overalt er den i vejen. Det er egentlig ikke præsterne, der menes; det er kirken, og gennem kirken den positive religion, individualismen vil have bort; thi så fik den først plads for sine frie tanker.

Af åbent brev i Lolland-Falsters Stiftstidende 24. feb. 1872. Efter Søren Krarup Dansk Kultur, 1993. Læs mere om Casper Paludan-Møller >