Anders Bording: Om sig selv og sin danske digtekunst (1663)
[…]
Hr. Gabel, I vel derfor kan
for mig til kongen love,
at jeg er en ret verdslig mand,
så god som en til hove.
Og sige til Hans Majestæt,
at jeg er intet andet,
end en så lystig dansk poet.
[…]
Min danske pen fik liv og mod
til søde vers at skrive.
Til hove fik jeg nådigt svar,
man skulle mig fornøje,
min stil anset og agtet var
blandt lærde folk og høje.
Jeg sagde: sig ulykken nu
tør engang have sagtet,
jeg får alt det mit sind og hu
har altid eftertragtet.
Jeg håbes til, jeg ej slig gunst
forgæves skal opbære,
jeg skal anvende flid og kunst,
mit fæd´rne-mål til ære.
At det, så vidt jeg formår
udbredes skal og fremmes,
og ej som nu i mange år
er sket, udyrket glemmes.
Lad være, man det ej kan så
som tysk og hollandsk pryde,
det dog sin artig held kan få,
og vel så liflig lyde.
En Sjællands gås med fejren sin,
sig jo så højt kan svinge,
som en Amstel eller Rhin,
vort mål er ej så ringe.
En dansk er ej så dum og slet,
har ej så tyk en tunge,
han jo på sin manér så let
som andre folk kan sjunge.
[…]
Jeg ønsker kun, at, hvis jeg mig
har efterlagt at lære,
det måtte bruges endelig
mit fæd´rneland til ære.
Mig selv jeg villig byder frem,
jeg har ej bedre gaver,
den mand er ikke nidsk og slem
som giver det han haver.
[…]
Ha, tænkte jeg, hvor kan min danske sang-gudinde
sig bedre trøst og hjælp tilønske nogensinde,
end den, at hun af den, som spir og krone bær,
begaves rigelig, og haves vel så kær?
[…]
Jeg ikke på monsørsk, med prægtige grimasser,
med fremmed tungemål og klæder-skik fremstadser.
med Mikkels lokkekunst jeg ej min sag angår.
Men siger rundt herud, hvad mig på hjertet står.
Jeg med den store kniv dumdristig at skære
ret aldrig haver lært – kan ingen hykler være.
Nej, jeg vor gamle skik og danske trofasthed
ej så forhåne vil, blev end al verden vred.
Ak! Herre konning, ak! Ej mere jeg tør tale:
Men vil alene mig eders gunst befale.
Vil kongen gøre godt, vil kongens kraftig ja
sin virkning lade se, hvo kan mig hindre da?
Af Sendebrev til Rentemester Christopher Gabel, 1663 (PS.I,47) lin.73-80; Forhaabnings og Forhalings Griller paa mig selv og min tynde Lykke, Satyrisk-viis indvend, 1663 (PS.I,50ff.) lin. 23-52, 585-592; Den haarde Nøøds bønlig Klage-Skrift, Den allermildeste Konning og Herre, Konning Friderich den Tredje, 1663 (PS.I,61) lin. 25-28, 81-92. Læs mere om Anders Bording >
love: garantere
til hove: ved hoffet
sagtet: aftaget i styrke
artig: smuk
held: ynde
fejren: fjerene
Amstel: flod i Holland
dum: stum
hvis jeg…: hvad jeg…
begaves: få gaver
monsørsk: som en monsieur – storagtigt
Mikkels: rævens
angår: begynder på
rundt herud: lgeud
skære med den store kniv: bruge stærke/store ord |
