Umars retningslinjer for udbytning og beskatning af ikke-muslimer og erobret land
Ifølge Abu Yusuf (d.798) svarede Umar b. al-Khattab, der var kalif 634-644, de muslimer, der krævede en fordeling af erobret land i Irak, Syrien og Palæstina imellem sig, således:
”Men jeg troede, at vi ikke havde mere at erobre efter Kesra [Persien], hvis rigdom, land og folk Allah har givet os. Jeg har opdelt de personlige ejendele (1) blandt dem, der besejrede dem, efter at have fratrukket 1/5, som under mit tilsyn blev brugt til det formål, der var hensigten. Jeg fandt det nødvendigt at lægge beslag på landet og dets indbyggere og afgiften fra sidstnævnte – landskat [kharaj] i kraft af deres jord og kopskat [jizya] som en personlig skat pålagt hvert hoved, idet denne kopskat udgør bytte [fay] til fordel for muslimerne, der har kæmpet der og deres børn og deres arvinger.
Tror du, at disse grænser kunne opretholdes uden krigere til at forsvare dem? Tror du ikke, at disse store lande, Syrien [-Palæstina], Mesopotamien, Kufa, Basra, Misr [Ægypten] må overdækkes med tropper, der skal betales godt? Hvorfra kan man få deres løn, hvis landet såvel som dets indbyggere er delt op [mellem muslimerne]?” […]
[Abu Yusufs kommentar:] Så snart Allah havde vist ham [Umar] de afgørende passager i hans Hellige Bog [Koranen] om dette emne, udgjorde Umars beslutning imod opdelingen af de erobrede områder mellem erobrerne for ham og hans arbejde et tegn på guddommelig beskyttelse og en velsignelse for alle muslimer. Hans beslutning om opkrævning af kharaj, således at indtægterne kunne deles blandt muslimerne, var til gavn for hele fællesskabet [umma], for var dette ikke blevet sikret til at betale krigernes løn og mad, ville grænseprovinserne aldrig været bleve befolket [koloniseret], tropperne ville være blevet frataget de nødvendige midler til at fortsætte den hellige krig [jihad], og man ville have frygtet, at de vantro ville vende tilbage til deres tidligere besiddelser, da disse ikke ville have været beskyttet af soldater og lejesoldater. Allah ved bedst, hvor det god er! (s. 43).
Ya’qub Abu Yusuf – Kitab al-Kharadj (Le Livre de l’Impôt). Trans. E. Fagnan, Paris (1921), s. 40-41, 43. Her efter B. Yeor (1985): The Ddhimmi. Jews and Christians under Islam. Cranbury 1985, s.165
(1) Dvs. bytte taget fra de undertvungne folk
|