Årbøgerne fra St. Vaast: Forhandling med danere (slut. 800-tallet)

884. [...] Men normannerne ophørte ikke med at fange og myrde kristenfolket, med at nedbryde kirkerne og alt murværk samt at afbrænde landsbyerne. På alle veje lå der lig af gejstlige, af adelige og andre lægmænd, af kvinder, unge og spædbørn. Der var ikke en vej eller bebyggelse, hvor der ikke lå døde, og der rådede trængsel og sorg hos alle, der så kristenfolket mishandlet næsten til udslettelse.

Imidlertid kom, da jo kongen endnu kun var et ungt menneske, alle stormændene sammen i Compiègne for at forhandle om, hvad de skulle gøre. Efter afholdt rådslagning sendte de Sigfred, den kristne daner, der var kongen tro og et barnebarn af daneren Heorik, for at han kunne forhandle med sit folks stormænd [cum principibus suae gentis tracteret] om muligheden for, at de ville modtage en tribut og så drage ud af riget. Han bestræbte sig for at udføre den ham tildelte opgave, gik til Amiens, meldte sit folks stormænd [primores gentis] det medbragte budskab, og efter langvarig forhandling med hen- og tilbagerejse, med redegørelse så for nogle, så for andre, pålagde de omsider kongen og frankerne en tribut på tolv tusinde pund sølv efter deres egen vægt, og da man havde stillet gidsler til hinanden, begyndte de, som boede hinsides Oise, at føle sig nogenlunde sikre. [...]

Fra Annales Vedastini. Overs. Erling Albrechtsen Vikingerne i Franken. Skriftlige kilder fra det 9. århundrede. Odense 1976 s.72f. Den latinske tekst findes i Ausgewählte Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters (v. Reinhold Rau), 2. del. bnd. VI s. 305

Heorik: Rurik? Teksten har Heorici.