Thietmar af Merseburg: Om danernes hedenske skikke (omkr. 1015)

[...] desuden brugte han sine tropper til at knægte nordmændene og danerne [Danos], og da han havde bragt dem ud af deres oprindelige vildfarelser lærte han dem og deres konge, Knud, at bære Kristi åg. Men da jeg har hørt nogle mærkelige ting om de traditionelle fangeofringer hos disse folk vil jeg ikke lade denne sag gå uomtalt hen. I disse territorier er der et sted som hedder Lejre, også kaldet Sjælland, som er kongerigets hovedstad [est unus in his partibus locus, caput istius regni, Lederun nomine, in pago, qui Selon dicitur]. Der samledes de alle hvert niende år på den dag i januar hvor vi fejrer helligtrekonger. På dette sted slagtede de 99 mennesker og et lignende antal heste til ære for deres guder, og de ofrede hunde, og haner i stedet for høge, i den sikre tro at disse ville hjælpe dem i underverdenen og gøre bod for de forbrydelser de havde begået. Hvilken ædel handling af vores konge at forhindre dem i et så afskyeligt ritual! Hver den som skåner menneskeblod bringer Gudfader et velkomment offer, thi Herren forbød os at dræbe uskyldige og fromme.

Fra Thietmars tyske krønike (Chronicon) I.17, overs. Peter Sawyer/Marie Hvidt Da Danmark blev Danmark - Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, III Kbh. 1988 s. 140f. Latinske tekst Ausgewählten Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters, bnd. IX, 1970 v. W. Trillmich, s. 20ff

han...vor konge: den tyske kong Henrik 1 (919-36), hvis påståede underlæggelse danerne ikke er rigtig.