Markus Skeggjason: Om Erik Ejegod (omkr. 1107)

[...]

Den hedenske hær værgede sig i borgene; kamptummelen vendte sig derhen; de kraftige mænd kæmpede voldsomt; fanerne udfoldede sig i vinden omkring den stærke konge; Erik vækkede kampen, æggene gjorde ende på mændenes liv, jernene sang og mændene faldt; blodet flød på de varme valdynger.

Blodet sprøjtede på de røde skjolde; fyrsten dræbte et utal af mænd, den unge fyrste vandt ry, hvor folkevåbnene [folkvópn] klang og brynjer brast

[...]

Ødanernes [eydana] fyrste omgav landet med røde skjoldborge under det voldsomme krigstogt.

[...]

Landets kraftige fyrste oprettede for folket [óll thjód] kort fra Lund i Danmark [i Danmórk] et ærkesæde, som alle dansktalende mænd [á danska tungu] dyrker; fyrsten støttede det hellige rige; vi hører, at den i alle henseender dygtige Asser er viet til biskop; mændenes prøver lærer ham vejen til himlen.

[...]

Fyrsten drog nordfra med en kraftig skare for at frelse sin sjæl [...] Han rejste bort for at lære Jorsalbygden, fredsikret at kende; kongen ville erhverve sig et herligt liv [i himlen]

Folk bar skrin, prydede med kostbarheder, og kors ud af store borge for at modtage den modige konge; der blev sunget, da man begyndte at ringe; aldrig får en fyrste en så hædrende modtagelse i en andens rige; ét kunne ses, at ingen kunne måle sig med danernes [dana] konge.

[...]

Ingen rask fyrste vovede at kappes med danernes [dana] konge; de fleste frygtede den tapre fyrste.

Af vers 19f, 24, 27, 28f., 32 af Markus Skeggjason Eriksdrapa.  Finnur Jónsson Den norsk-islandske Skjaldedigtning (B. I 417ff)

Erik: Erik Ejegod, dansk konge 1095-1103

dansktalende mænd: á danska tungu - fællesbetegnelse for nordiske sprog.