Procopius: Om herulernes vandringer og danerfolket (omkr. 550)
[...] Da herulerne, efter at være blevet besejrede af longobarderne i det ovenfor nævnte slag, udvandrede fra deres fædrene hjem, slog nogle af dem, som det er fortalt af mig ovenfor, sig ned i landet Illyricum, men resten var uvillige til at krydse floden Ister, og bosatte sig ved verdens alleryderste ende. Hvorom alting er, gennemrejste disse mennesker, anført af mange af kongeligt blod, alle slavernes lande et efter et, og efter dernæst at have krydset en stor strækning af goldt land, kom de til varnierne, som de kaldtes. Efter disse passerede de danernes folk, uden at lide overlast fra barbarerne der. [Meth´ ous dê kai Danôn ta ethnê paredramon ou biazomenôn sfas tôn têde barbarôn]. Kommende derfra til havet, drog de til søs og lagde ind til Thule og forblev der på øen. [...]
Efter mordet på deres konge var blevet begået af dem, udsendte herulerne, der boede blandt romerne, derfor ved den givne lejlighed, deres værdighedspersoner til øen Thule for at udsøge og hjembringe hvem de end var istand til at finde der af kongeligt blod. Og da disse mænd nåede øen, fandt de mange der af kongeligt blod, men de valgte den mand der behagede dem mest og drog med ham ud på hjemrejsen. Men denne mand blev syg og døde da han kom til danernes land [os dê epeidê en Danois egeneto, teleuta nosô]
Fra Procopius, De Bello VI.15.1-4; 27-29
Illyricum: Illyrien, område i det nordvestlige Balkan langs Adriaterhavskysten.
Ister: Donau
Thule: Nordligste del af den skandinaviske halvø eller Island
|