Massakre på danske nybyggere i England 1002 (omkr. 1002)

[...] Og også det samme år [1002] gav kongen [Æthelred d. 2.] en ordre om at dræbe alle danere der var i England. Det blev således gjort på St. Brictii messedag [13. nov.] fordi kongen var blevet informeret om at de svigagtigt ville berøve først ham og derpå alle hans rådgivere livet, og bagefter ville de tage dette kongerige i besiddelse.

[Efter påbudet om at] alle danere der skød op på denne ø ligesom klinten der spirede mellem hveden skulle udryddes ved en helt retfærdig tilintetgørelse [gik danerne i Oxford som] stræbte efter at undslippe døden ind i Kristi helligdom efter med magt at have opbrudt låse og døre, og besluttede at lave sig en tilflugt og fæstning derinde til beskyttelse mod byens og omegnens beboere; men da alle de folk der jagede dem nu var nødt til at kæmpe for at drive dem ud, og da det ikke lykkedes, ser det ud til at de satte ild til træværket så kirken nedbrændte med hele sin udsmykning og alle sine bøger.

 

Fra Den Angel-Saxiske Krønike og kong Æthelreds fornyelse af klostret St. Frideswides særrettigheder til deres land i Winchendon, Buckinghamshire, and Whitehill, Cowley, and Cutslow, Oxfordshire. Dat. 1004. Overs. Peter Sawyer/Marie Hvidt Da Danmark blev Danmark - Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, III Kbh. 1988 s. 261f.

klinten: (eng. cockles) - rajgræs, ukrudt


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg