Helmold: Om danerne og kampe mod slaverne (omkr. 1170)

[...] i hjemmet er de [danerne] nemlig stridbare nok, men ude taber de lysten til krig [...] hertugen skulle yde danernes konge bistand, hver gang denne havde i sinde at undertvinge et eller andet folkefærd, og med arbejdet tillige dele lønnen med kongen. Da denne imidlertid afslog hertugens krav, og sendebudende måtte vende om med uforrettet sag, lod hertugen, greben af harme, slavernes fyrster kalde og bød dem tage hævn over danerne. Straks på hans første kald svarede de: "Her har du os," og adlød ham med glæde, da han udskikkede dem. Da skødes de slåer til side, som så længe havde spærret for søen, og dørene åbnedes, så strømmen brød frem og på sin vej oversvømmede mange af danernes øer [multi Danorum insulis] og kystlandskaber, som den truede med undergang. Fribytternes skibe udrustedes; slaverne satte sig i besiddelse af de rige øer i danernes land [occupaverunt in terra Danorum insulas opulentas] og mættede sig efter den lange faste med danernes rigdomme. [...]

Længe tav danernes konge til det skete og lod det tab, hans folk [gentis sue] havde fristet, gå upåtalt hen. Thi danernes konger er dorske og ligegyldige, altid svirende ved uafbrudte gildeslag og derfor næsten stedse ufølsomme for de slag, som rammer deres folk. Da Danmarks konge omsider ligesom var vågnet op af søvne, samlede han en hær og hjemsøgte med denne en ringe del af Circipanerland. [...] Så snart danerne trak sig tilbage igen, fulgte slaverne dem lige øjeblikkelig og hævnede tifold den lidte skade. Thi Danmark [Dania] er for størstedelen udstykket i øer, der, trindt omflydte som de er af havet, har ondt ved at sikre sig imod at blive overraskede af sørøvere, eftersom slaverne dér finder pynter og næs i mængde med ypperlige smuthuller, hvorfra de hemmelig lister sig ud for at ramme den, der ikke tager sig i vare for deres lumske list. [...] Ved synet af sit folks lidelser [calamite gentis sue] fik danernes konge omsider øjnene op for, at freden er et gode, og skikkede derfor bud til den tapre hertug for at bede denne forunde ham lejlighed til et venskabeligt møde i nærheden af Ejderen [...] Deres gamle venskab fornyedes, og det formentes slaverne for fremtiden at falde over Danmark. [...]

Fra Cronica Slavorum (Helmolds og  Slaverkrønike) II.13f. overs. P. Kierkegaard 1881/1885. Her efter J. Steenberg Kilder til Danmarks historie i 12. århundrede. Kbh. 1962 s.77ff. Latinske tekst i Cronica Slavorum i Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum, udg. G. H. Pertz 1868, s. 217ff.

Hertugen: Henrik Løve, hertug af Bayern og Sachsen

Circipanerland: område i Pommern