Årbøgerne fra Fulda: Kampe mod danerne (omkr. 887)

882. [...] I samme kamplystne ånd drog de mod normannerne. Da de var nået frem indesluttede de deres befæstning, som hedder Elsloo. Da nu fæstningen stod for fald, og de derinde var lammet af frygt og ikke nærede håb om at undslippe døden, gik en af kejserens rådsherrer, Liutward, en upålidelig biskop, til kejseren, uden at de øvrige råder, som plejede at bistå kejserens fader, vidste derom. I komplot med den rænkefulde grev Wigbert og bestukket af fjendens penge fik han kejseren til at opgive bekæmpelsen af fjenden og forestillede Godfred, deres fører, for kejseren. Og som Akab optog han Godfred som sin ven og sluttede fred med ham, efter at der fra begge sider var givet gidsler. Dette tog normannerne som et godt varsel, og for at der ikke skulle være tvivl om fredens gyldighed fra deres side, hængte de efter deres skik [morem suum] et skjold højt op og åbnede fortets porte. Men vore, som ikke var bevandrede i deres forslagenhed, gik ind i fæstningen, nogle for at handle, andre for at mønstre stedets styrke. Normannerne gik nu frem med deres sædvanlige svig, tog skjoldet ned, lukkede portene og dræbte alle dem af vore, de fandt derinde eller satte dem bundne med jernlænker hen til senere løskøb. [...] Men normannerne sendte 200 skibe hjem til deres fædreland lastede med skattene og et antal fanger; selv blev de på et sikkert sted og afventede det gunstige tidspunkt for nye plyndringer.

[...]

884. Normannerne forsøgte at trænge ind i Saxen. Grev Heinrich og biskop Arn gik med en stor styrke østfrankere mod dem, og da slaget var kommet igang, faldt mangfoldige på begge sider; men ved Guds hjælp opnåede de kristne sejren. I den kamp, siger man, faldt der sådanne mænd blandt normannerne, som man aldrig havde set mage til i frankerfolket [gente Francorum], nemlig i skønhed og legemshøjde.

[...]

885. [...] Normanneren Godfred, som var blevet kristen, og som ved ed havde bekræftet at ville vise troskab mod kejseren og kristenheden, brød sin ed, samlede en ikke lille hær af sit folk [de sua gente], besluttede at sejle op ad Rhinen og at lægge de fleste steder under sit herredømme.

Fra Annales Fuldenses Overs. E. Albrectsen. Vikingerne i Franken, Odense 1976 s.104f., 106f. Latinske tekst Ausgewählten Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters, bnd. VII, 1966 v. Reinhold Rau, s. 116, 124

Elsloo: befæstet kongsgård ved Maas, 12 km nord for Maastricht.

Og som Akab: 1. kongernes brev 20.4.

grev Heinrich: faldt 886 mod vikingerne for Paris.