Årbøgerne fra Fulda: Strid blandt danerne (omkr. 887)

852. Normanneren Harald, som nogle år forud var flygtet fra sin herres, danerkongen [Danorum regis] Håreks, vrede og havde begivet sig til kong Ludvig, var blevet velvilligt modtaget af ham og indviet i troens sakramenter, blev efter flere års hæderfuldt ophold blandt frankerne dræbt af de ledende i de nordlige egne og vogterne af grænsen til Danmark [Danici limitis], fordi de begyndte at mistænke ham for vaklende troskab og for oplæg til forræderi.

[...]

854. Normannerne, som gennem tyve år uden ophør grumt havde hærget Frankerriget med drab, brand og rov på alle steder tilgængelige for skibe, samlede sig fra de egne, gennem hvilke de i rovbegær havde spredt sig, og vendte hjem til deres fædreland [in patriam suam]. Her var der opstået en kamp mellem Hårek, danernes konge [regem danorum], og Gudurm, hans brodersøn, som hidtil havde levet på piratfærd, fortrængt af ham fra styret. Under kampen huggede de ind på hinanden så blodigt, at menigmand [vulgus] gik til grunde i hobetal, og således at der af kongeslægten kun blev en dreng tilbage. På denne måde hævnede Herren overgrebene mod sine helgener og betalte sine modstandere den fortjente løn for deres gerninger.

Af Annales Fuldenses Overs. E. Albrectsen. Vikingerne i Franken, Odense 1976 s. 97. Latinske tekst Ausgewählten Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters, bnd. VII, 1966 v. Reinhold Rau, s. 42, 46

Normanneren Harald ...: Umiddelbart må man her tænke på Harald II (Klak). Steenstrup mener dog, Normannerne II s. 157f., at der må regnes med en ældre og en yngre Harald. Den Harald, som nævnes 850, skulle da ikke være den samme som den Harald, der dræbes 852. Sidstnævnte døbtes hos kong Ludvig, mens Harald Klak døbtes under kejser Ludvig d. Fromme.

Hårek: Hårek I. Under 857 nævnes Hårek (II) som regerende.