Frankiske rigsannaler: Om Godfreds sønner (omkr. 829)

[...] Danerkongerne Harald og Reginfred bad gennem sendemænd til kejseren om fred og om udlevering af deres broder, Hemming.

813. [...] Fra denne rigsdag (i Aachen) blev nogle frankiske og saxiske stormænd sendt over Elben til normannernes grænse; de skulle slutte fred med dem efter deres kongers ønske og udlevere dem deres broder. Med dem mødtes et lignende antal, nemlig seksten, af danernes stormænd [de primatibus Danorum] på det fastsatte sted, og efter at gensidige eder var aflagte, blev freden bekræftet og kongernes broder givet dem tilbage. De var dog for tiden ikke hjemme, men var draget til Westarfolda med en hær, den fjerneste egn mod nordvest i deres rige, som skuer over mod nordspidsen af Britannien, og hvis høvding og folk [cuius principes ac populus] nægtede dem lydighed. Da de efter at have underkastet sig dem var vendt tilbage og havde modtaget den af kejseren oversendte broder, begyndte dog kong Godfreds sønner og ikke få af de danske stormænd [primoribus danorum], som allerede for en tid siden havde forladt fædrelandet og nu levede i landflygtighed hos svenskerne [qui iamdudum relicta patria apud Sueones exulabant], krig mod dem med tropper samlede fra alle sider, og da landsmænd fra alle egne af Danmark strømmede til i skarer, drev de dem efter udkæmpet slag uden stort besvær fra kongemagten [conparatis undecumque cupiis bellum eis intulerunt et confluentibus ad se passim ex omni Danorum terra popularium turmis comissio cum eis proelio etiam regno non multo eos labore pepulerunt].

814. [...] Danerkongerne Harald og Reginfred, som det foregående år var blevet besejret af Godfreds sønner og berøvet magten, samlede igen styrker og begyndte krig mod dem; i denne kamp faldt både Reginfred og en af Godfreds ældste sønner. Harald troede da ikke rigtig mere på sin sag, drog til kejseren og gav sig i hans varetægt. Da kejseren havde modtaget ham, bød han ham tage til Saxen og vente på et gunstigt tidspunkt, hvor han ville byde ham den hjælp, han bad om.

[Kampe med Godfreds sønner]

819. [...] Også Harald blev af abodriterne efter kejserens befaling ført til sine skibe og sejlede til sit fædreland [in patriam] for at overtage styret der. Til ham sluttede sig to af Godfreds sønner for, som det siges, sammen med ham at dele magten. To andre blev jaget ud af landet, men dette, mener man, skete med svig.

[...]

825. [Kejseren holder rigsdag på slottet i Aachen]. Under denne rigsdag hørte han blandt andre gesandtskaber, som var kommet fra forskellige lande, også sendemænd fra Godfreds sønner i Nordmannia [de Nordmannia] og befalede, at den fred, de bad om, i oktober skulle sluttes med dem i deres grænsemark.

[...]

827. Imens bortstødte danernes konger [reges Danorum], Godfreds sønner, Harald fra hans andel i rigets styrelse og tvang ham til at forlade danernes land [eicientes Nordmannorum finibus excedere conpulerunt]. [...]

Fra Annales Regni Francorum. Overs. E. Albrectsen Vikingerne i Franken, Odense 1976 s.20, 22, 24. Latinske tekst i Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum, bnd. VI 1895 ed. F. Kurze / G. H. Pertz s. 138f, 152, 169, 173

Harald: Harald Klak

Westarfolda: Vesterfold, området vest for Oslofjorden, der tidlig var kommet under dansk indflydelse.

begyndte dog kong Godfreds sønner...: Den ene af de nævnte, men ikke navngivne sønner af Godfred er Hårek I, konge 813-854. Han nævnes dog under året 827.