Frankiske rigsannaler: Om forhandlinger mellem franker og daner (omkr. 820)

809. [...] Imens lod danerkongen Godfred gennem nogle handelsmænd melde, at han havde hørt, kejseren var blevet vred på ham, fordi han året forud havde ført en hær mod abodriterne og havde hævnet sig over deres fornærmelser, og han tilføjede, at han ville rense sig for hans bebrejdelser mod ham; det var dem, der først havde brudt overenskomsten. Han ønskede også, at en sammenkomst mellem kejserens grever og hans egne mænd kunne finde sted nord for Elben ved grænsen til hans rige, hvor man kunne fremlægge sagerne fra begge sider og mellem parterne anføre passende ændringer til forbedring. Kejseren havde ikke noget derimod, og en forhandling med danernes stormænd [primoribus Danorum] fandt da sted nord for Elben i ..., men efter at mangfoldige sager fra begge sider var fremført og drøftede, gik man med helt uforrettet sag fra hinanden. [...] 

Men da kejseren fik så mange meldinger om danerkongens selvglæde og hovmod, bestemte han at bygge en by nord for Elben og der at anbringe en besætning af franker. [...] Det ligger ved bredden af åen Stör og hedder Esesfelth [...]

811. Den aftalte fred mellem kejseren og kong Hemming af Danmark [Danorum regem] blev på grund af vinterens strenghed, som lukkede rejsevejen frem og tilbage mellem parterne, foreløbig kun svoret på våbnene, indtil ved det tilbagevendende forår vejene, som havde været lukkede af streng kulde, atter åbnedes, og der nu fra begge folk, franker og daner, trådte tolv fornemme mænd sammen [congredientibus ex utraque parte utriusque gentis, Francorum scilicet et Danorum, XII primoribus] i ... ved Ejderen, mænd, som bekræftede freden efter ret og sædvane med indbyrdes aflagte eder. Stormændene på frankisk side var: greverne Walach, Bernhards søn, Burchard, Unroc, Uodo, Meginhard, Bernhard, Egbert, Theoteri, Abo, Osdag, Wigman; fra dansk side [de parte vero Danorum]: især Hemmings brødre, Hankwin, Angandeo, dernæst andre ansete landsmænd [deinde cetreri honorabiles inter suos viri] Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein, Suomi, Urm, endnu en Osfrid, søn af Helge, Osfrid fra Skåne, Hebbi og Aowin.

Fra Annales Regni Francorum. Overs. E. Albrectsen Vikingerne i Franken, Odense 1976 s.16, 18. Latinske tekst i Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum, bnd VI 1895 ed. F. Kurze / G. H. Pertz s. 128, 134.

Godfred: Dansk konge, død omkr. 810.  Nævnt jævnligt i frankiske annaler.

nord for Elben i ...: I nogle håndskrifter står stedet åbent, i andre er indsat Badenfliot, nu Beienfleth ved Stör i Sydvestholsten. 

Esesfelth: Nu Itzehoe.

Lippehan: Ved Lippes udmunding i Rhinen. Her kunne adgangen fra havet til Køln spærres.

i ... ved Ejderen: Navnet står åbent i alle håndskrifter.

fra dansk side ...: næsten alle navnene på den danske side er genkendelige som nordiske. At skåningen Osfrid deltager på dansk side tyder på, at Danmark da var et samlet rige. Egnene på Oslofjordens vestside har lige så tidligt været under dansk indflydelse.