Frankiske rigsannaler: Om Godfred og Danevirke (omkr. 820)

År 804. Kongen tilbragte vinteren i Aachen. Men om sommeren førte han en hær til Saxen og overflyttede alle saxer, som boede hinsides Elben og i Wihmuodi, med kvinder og børn til Franken og gav landskaberne nord for Elben til abodriterne. På samme tid kom danerkongen Godfred med sin flåde og hele rigets rytteri [Equitatus] til stedet, der kaldes Sliesthorp, i grænselandet mellem hans rige og Saxen. For han havde lovet at komme til en forhandling med kejseren, men ængstet ved sine folks råd kom han dog ikke nærmere, men viderebragte sine ønsker gennem sendemænd. Kejseren havde slået lejr ved Elben, ved Holdunsteti, og efter at have sendt et budskab til Godfred angående udlevering af overløbere kom han ved midten af september til Køln og tog derefter til Ardennerne. [...]

År 808. [...] Da det nu meddeltes, at danerkongen Godfred [regem Danorum] med en hær var gået ind i abodriternes land, sendte han sin søn Karl til Elben med en kraftig styrke af franker og saxer og med befaling at gøre modstand mod den afsindige konge, hvis han skulle gøre forsøg på at angribe saxisk område. Men da kongen i nogle dage med vagthold havde overvåget kysten samt dertil stormet og erobret nogle slaviske borge, vendte han med store tab for sine tropper atter hjem. For skønt han havde jaget abodriterhertugen Drasco, der selv ikke stolede på sine landsmænds troskab, bort og ved svig havde fanget en anden hertug, Godelaib, og hængt ham på galgen og havde gjort to trediedele af abodriterne skatskyldige under sig, mistede han dog de bedste og tapreste af sine krigere og med dem sin brodersøn Reginold, som under belejringen af en by faldt med mange danske stormænd [cum plurimis Danorum primoribus] [...]

På Godfreds side stod under dette felttog også de slaver, som kaldes wilzer, og som på grund af det gamle fjendskab, de nærede til abodriterne, frivilligt havde sluttet sig til hans styrker; da han nu vendte hjem til sit rige, drog også de med det bytte, de havde taget hos abodriterne, hjem til sig. Men før Godfred vendte tilbage, ødelagde han den ved havet anlagte handelsplads, som i danernes sprog [lingua Danorum] hedder Reric, og som havde indbragt hans rige store fordele ved inddrivelse af skatter. Idet han også tog de derværende købmænd med sig, lod han flåden lette anker og kom med hele hæren til havnebyen Sliesthorp. Her opholdt han sig nogle dage og bestemte, at han ville befæste sit riges grænse [limitem regni sui] mod Saxen med en vold, således at der fra den østlige havbugt, som danerne kalder Ostersalt, til Vesterhavet og langs Ejderens hele nordbred skulle strække sig en forsvarsvold kun afbrudt af én port, gennem hvilken kærrer og ryttere kunne komme ud og atter vende hjem. Efter at han nu havde fordelt arbejdet mellem sine anførere, vendte han hjem. [...]

Fra Annales Regni Francorum. Overs. Erling Albrechtsen Vikingerne i Franken. Skriftlige kilder fra det 9. århundrede. Odense 1976., s. 16 Latinske tekst i Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum, bnd VI 1895 ed. F. Kurze / G. H. Pertz s. 125.  

kongen: Karl den Store.

hinsides Elben: nord for Elben.

wihmuodi: Landskaberne mellem Elben og Weser.

Godfred: Dansk konge, død omkr. 810. Nævnt jævnligt i frankiske annaler.

rytteri: Det latinske begreb kan også have betydningen ridderskab.

Sliesthorp: Slesvig.

Holdunsteti: Lidt sydvest for Hamborg, nu Hollingsted.

sin søn Karl: Kejserens ældste søn, død 811.

Reric: sandsynligvis ved bugten ind til Wismar.

Sliesthorp: Hedeby (Slesvig).

Ostersalt: Østersøen.