Ermoldus Nigellus: Om danerne (omkr. 870)

[...]

Dog der et folkefærd [gens] var, som den gamle troløse slange
havde ad vildsomme veje ledet, så Gud var dem fjern,
hedensk de længe bevarede afguddyrkelsens skændsel
så de i Skaberens sted ærede afguders tant,
ikke Gud, men Neptun, og ikke Kristus, vor frelser,
derimod Jupiter kun bragte de gaver og skænk.
Disse folk [Hi populi] man kaldte tilforn med et navn, som er gammelt,
danerne [Deni], også endnu kalder man dem stedse så;
men normanner det frankiske sprog dem ofte benævner,
rappe og raske de er, våbnene bruger de flinkt.
Dette folkeslag [populus] nøje man kender så vide om lande;
båden er deres erhverv, havet de næsten bebo.
Fagre af åsyn de er, og væksten og holdningen ædel;
sagnet fortæller, fra dem nedstammer frankernes æt [genus Francis].