Ælnoth: Om Knud den Hellige (omkr. 1122)

[Knud drog ikke på togt mod normannerne i England] enten det nu var for at udskyde dette folks [gens] afstraffelse [dvs. normannernes] i stedet for at give den fremmede [extranei]. For Gud ville af danernes fyrste skænke folket en værnehelgen og førstemartyr, vi har nemlig ikke af nogen beretning fra de gamle erfaret, at nogen mand i deres folk [ex eorum gente] var blevet udmærket ved martyrium. [...]

For fremmede [advenae] og udlændinge [advenientes], ligegyldigt hvorfra de kom, bestemte han, at de, hvis de da ikke havde pådraget sig skyld, skulle nyde samme ret som landets indbyggere. Dette vakte stor uvilje hos danerne, men jeg tror ikke, det på nogen måde var Gud imod. [...]

Hvem vil ikke vise foragt, når en konge bliver dræbt af sit eget folk [a gente propria] [...] Men stejle Danmark [Dacia] ville ikke finde sig i, at dets fromme fyrste [...] viste vejen frem til trivsel og frihed, ivrig efter at lede folket [vulgus] bort fra de gerninger, der førte til trældom.

Overs. E. Albrechtsen Ælnoths krønike, Viborg 1984 s.51, 56, 87 - jvf. M. Cl. Gertz Vitae sanctorum Danaorum, Kbh. 1908-12, s.98, 101, 121f. Venligst indsendt af Adam Wagner.