A. Wagner: Danmark frit og dansk (1999)

I hedenold engang
alt ved den Ejderflod
der Uffes sværd det sang,
og der flød saxerblod.
De ville riget ta´,
men deres håb det brast.
Da fremmed vistes af,
slog Uffe grænsen fast.
Ja, Danmark frit og dansk
er vores mål og sag.
Ej mere udenlandsk
skal blakke skjold og flag.

Langt senere igen
kom holstenske hertil,
og tyske hansemænd
drev guldets frie spil.
Niels Ebbesøn han vog
grev Gert for friheds sag,
og riget til sig tog
vor helt kong Atterdag.

I Danmarks skønne øst
drog svensken blodigt ned;
det var kun liden trøst:
Ham gaves ingen fred.
Mens bønder de blev dræbt,
thi de for Danmark stred,
blev skånske lande tabt,
de trist fra riget gled.

Da gode, danske mænd
vort Slesvig havde stræbt
at gøre dansk igen,
blev gyldenhåbet dræbt:
De tyske started´ krig
og fik fra Tyskland krudt.
Vor drøm blev gjort forbi,
for grænsen blev forskudt.

De Radikales værk
beskaded´ Danmarks hær,
og atter Tyskland stærk
kom her i grønne klæ´r.
Dog nogle havde mod,
de frihed ville helst.
Mod tyskerne de stod;
har Danmarks ære frelst.

I dag EU er skabt,
er gjort på vor ruin,
og gammel frihed tabt;
man grundlov gør til grin.
Til udenlandske mænd
vi giver bort vor magt,
så lydigt vi igen
bli'r andre underlagt.

Og tyrk og saraceen:
her mange slår sig ned.
Men trods de store meen
den strøm bli´r ved og ved.
Helt hastigt fod for fod
vi giver Danmark bort,
og fortsætter den flod,
ej landet mer´ er vort.

Vor saga den er lang
og rummer nok af blod,
men kræves det en gang,
at man skal have mod,
da er vi nok af mand,
vil slås for riget vort,
og for den stamme Dan
vil stride sejt og hårdt.

Adam Wagner, juli 1999