Jens Rosendal: Danmarkssang (1998)

Vort lave land med grønhed alle vegne
og havets blå, som alle kyster når
hvor slægter rejser sig, når andre segne
til kamp og glæde, mens skyer går.
Lad vores slægt til landets børn sig regne
et folk, der bærer, så du består.

Dig elsker vi, igennem alle dage
og altid ny du møder os igen.
Du var her først og lod som børn os smage
alt det som kalder os til dig hen.
I dag jeg hører fuld af angst din klage
og græder med dig som ven med ven.

Vort grønne land, hæv dig af stormflodsvande
og bær dig selv, selvfølgeligt og blidt.
Lad alle klodens folk i glæde sande
at kærligheden gør folket frit.
Da stiger lyset over alle lande
det landets lys er hver morgen dit.

Trykt i Nyt fra Dansk Samling nr. 3 1998