Ebbe Kløvedal Reich: Danskeren og sproget (1991)

Godmorgen, kære dansker! Hvordan har du det med dit sprog?

I hovedsagen kan vi danskere have det på to måder med det danske sprog. Enten elsker vi det – af mange forskellige grunde, som er svære at gøre op kort. Eller osse betragter vi det som en uretfærdig forhindring. Denne sære afart af nordgermansk, som stort set ingen andre end danskere finder på at tale, er jo et handicap i fremtidens Europa og den fine, internationale konkurrence. For den foregår jo på de store sprog.

Lad os prøve at kaste et blik på det danske sprogs fremtidsudsigter. De er ikke gode.

Indtil videre hører dansk til blandt de tolv sprog, der er officielle tolkesprog i EF. Men det varer sikkert ikke længe. En dag vil effektivitetskravet til de centrale EF-myndigheder vokse så stort, at de må opgive den hundedyre oversættelse frem og tilbage mellem dem alle ti. Alle med fingeren på pulsen i EF er enige om, at nytteværdien slet ikke står mål med omkostningerne. Man må antage, at fremtidens EF-tolkning kun vil komme til at foregå mellem de 4-5 største sprog. Og dansk vil blive det første sprog, der bliver sparet væk.

Når det sker, vil den tendens, der allerede kan konstateres, til at erstatte dansk med engelsk, tysk eller fransk, når det er mest praktisk, blive cementeret blandt os. Det er ikke svært at forestille sig, at vores sprog i næste generation vil være degraderet til en plads som gælisk har det i Skotland eller kymrisk i Wales. Til noget, som vi lærer vores børn af sentimentale grunde og også selv taler sammen i familiens skød eller på værtshusene – lige indtil der kommer en udenforstående ind ad døren. Så slår vi over i engelsk. Dansk vil blive et sprog, som vi sjældent eller aldrig bruger, når det drejer sig om forretning eller jura eller noget andet alvorligt.

Men er det egentlig ikke kun naturligt, at det går sådan?

Jo, hvis det danske sprog først og fremmest er en uretfærdig forhindring i den internationale konkurrence, så er det selvsagt kun udmærket.

Hvad farverigt og varieret ordforråd angår, kan dansk jo slet ikke måle sig med engelsk.

Og når det gælder grammatisk og strukturel klarhed, er både tysk og fransk jo dansk overlegen.

Dansk er i det hele taget, set fra en bestemt synsvinkel, en mærkelig, lavstammet bastard af et sprog, og ingen sproghistorisk juvel, sådan som Rasmus Rask påviste, at islandsk er det.

Og sprog er jo dødelige. Man behøver bare at tænke på hele gruppen af østgermanske sprog med gotisk i spidsen. De er forsvundet ud af verden, ganske som dronten og dinosaurussen og masser af andre livsformer. Hvorfor skulle det ikke osse gå sådan med dansk i overskuelig fremtid?

Faktisk har det allerede en gang før været ved at gå sådan. Det var i enevældens sidste tid. Den man – ikke altid af gode grunde – plejer at kalde den oplyste enevælde. Da var der nogle slægtled af danskere, hvor det danske sprog kun blev talt iblandet af fattige bønder og andet proletariat. I adelen og højgejstligheden talte man helst fransk eller tysk, og tendensen bredte sig længere og længere ud i borgerskabet.

Dengang gik det jo over igen. Men der er ingen naturlov, der siger, at det går på samme måde næste gang. Verden har jo unægtelig ændret sig siden 1700-tallet.

Forudsætningen for at dansk overlever som et helt nulevende sprog er den enkle, at der er nogen, der skal have brug for netop det sprog og intet andet, til at udtrykke en ganske bestemt livsforståelse. Og denne nogen er det danske folk.

Hvis der ikke er noget, der kan kaldes et dansk folk, så er der om ganske få slægtled heller ikke noget, der hedder dansk sprog. Sproget kan ikke forsvares ved hjælp af moraliserende nationalisme. Vi kan ikke tvinge hinanden til at tale dansk, og hvis vi prøvede, ville det være sprogets visse død. Sproget kan ikke leve uden et folk, der takker det af hjertens lyst.

Kære dansker. Gå derfor ud i hverdagen i dag og føl efter i dig selv, om du har lyst til at høre det danske, du hører og sige det på dansk, som du gør. Og hvis det er umuligt for dig at hitte den lyst – så prøv at sige noget andet på dansk. God dag!

Af radioprogrammet På vejen ugetemaet maj 1991: Hvad vil det sige at være dansk?; indslag om sproget 29.5.91. Genoptr. DIH Kildebind s.336