Dronning Margrethe II: Om islam og bekvem tolerance (2005)

I disse år udfordres vi af islam. Både globalt og lokalt. Der er noget imponerende ved mennesker, for hvem religionen gennemsyrer tilværelsen fra morgen til aften, fra vugge til grav. Der er også kristne, der har det sådan.

Men det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi har ganske givet ladet det flagre i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante - og temmelig dovne. Jeg synes virkelig ikke, det er nemt. Og heller ikke så rart.

Gennem arkæologien har jeg altid vidst noget om islam på det mere videnskabelige plan. Så jeg føler mig ikke helt upåklædt i denne debat. Der er som sagt noget betagende ved mennesker, der i den grad overgiver sig til en tro. Men der er også noget skræmmende ved en sådan totalitet, som også er en side af islam.

Der må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe den risiko at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig. For der er visse ting, man ikke skal være tolerant over for. Når man er tolerant, skal man lige mærke efter, om det er af bekvemmelighed eller overbevisning. En overbevist tolerance - det er flot. En tolerance af bekvemmelighed - det er ikke så flot.

Vi gode danskere har altid troet, at vi var automatisk tolerante. Og det er meget nemt at sige 'uha' om andre menneskers reaktion, når man aldrig selv har været ude i problemet. Der ligger gode lutherske lektier i den oplevelse af, hvordan vi faktisk er.

Måske står vi ved en korsvej. Korsveje viser sig desværre meget ofte først efter, man er igennem dem. Og det er ikke altid, man kom ud ad den rigtige tangent. Men vi er i alt fald blevet klar over, at vi ikke må lade os kyse af det, som er skræmmende. Vi kan ikke give køb på vores opfattelse af retfærdighed og lovlighed.

I mit tilfælde skal man i alt fald ikke prøve at sætte sig på den høje hest og sige: ”Jeg er sandelig så glimrende i mine holdninger. De er de fineste fine!” Det skal man ikke rive i næsen på folk, der virkelig har problemerne inde på livet.

Vi kunne måske have klaret denne udfordring lidt bedre, hvis vi havde været klar over, hvad det var, vi var oppe imod. Men man kan ikke vide mere, end man ved. Vi kan ikke se om hjørner.

Fra Annelise Bistrups interviewbog Margrethe, Kbh. 2005 s. 197f.