Jesper Asmussen: Om den danske sangskat (1996)

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang, ...
                            (Kai Hoffmann, 1924)

Vi danskere har gennem alle tider været glade for at synge; netop derfor har vi fået en værdifuld gave i arv – Den danske Sangskat – med alle de forskelligartede sange, som vi så godt kan lide at synge.

Sangskatten indeholder et væld af danskens melodiske poesi, der bl.a. fortæller om vor lange historie, vort udprægede sindelag, vore lune stemninger, vores folkelige egenart ... kort sagt: Dansk kultur – vores enshed.

Folkesjælen sidder i øret. Det danske sprog er ikke bare en måde at udveksle synspunkter og behov på, men er selve retningslinien til vores identitet ... danskheden. Af ydre ligner vi flere af vores europæiske naboer; men kun indtil vi åbner munden: Da klinger i Muld det gamle Guld!

Al kultur begynder jo med sproget, og dette kan naturligvis synges – således er sproget smukkest. Helst skal sangene også forstås, så derfor søger nærværende bog: "DE DANSKES SANGE – og hyggelige historier" at fortælle nogle af danskernes hverdagshistorier i forbindelse med de 102 udvalgte sange. [...] 

Desuden, hvad der er særegent ophøjet dansk, findes her i bogen i særskilte afsnit: Danmarks gamle rigsgrænser, Kongehuset med kongerækken, de danske ordener, folkedragter med egnsretter samt vor eviggyldige og anerkendte stolthed: Dannebrog – vort flag. [...]

Fra forordet til De danskes sange – og hyggelige historier, 1996.