Viggo Starcke: Danmark i verdenshistorien (1948)
De siger om os, at vi er kun et lille folk, og et lille folk har ikke de samme rettigheder, som et stort folk.
De siger om os, at Danmark er kun et lille land og et lille land vejer ikke med samme tyngde i historiens vægtskål, som et stort land.
Tæller man efter hvor mange vi er, og ser man, hvor meget vi fylder på jordens overflade, kan det være småt nok. Men mærkeligt nok har små ting ofte en større betydning end store ting. Kvalitet er ikke altid det samme som kvantitet, og hvordan man ser på det, kan man ikke nægte, at selv om vi er et lille folk og har et lidet udstrakt land, så er vi alligevel i mange retninger et mærkeligt folk.
For det første er vi vistnok det eneste folk i Europa, som er rodfast og selvgroet i sit fædrelands jord. Alle andre folkeslag har vandret og flyttet sig og blandet sig med hverandre, men så langt man kan følge menneskenes spor tilbage i Danmarks fortid, er det vore egne forfædre, som har boet og livet her. Som intet andet folk har vi historiens tusindårige ret til at være netop her.
For det andet er vi det eneste folk i Europa, som aldrig har været under fremmedherredømme og som heller aldrig har ønsket at være det. Ofte nok har bølgerne gået højt og fremmede hære skyllet ind over vore grænser og været nær ved at rende os over ende. Men når vandene sank og brændingen trak sig gurglende tilbage, så stod vi her alligevel. Og vi agter fremdeles at blive stående. Selv i de sidste tiders begivenheder var Danmarks selvstændighed formelt garanteret og konge og flag og indre administration var danske, alle grove overgreb til trods.
For det tredje er vi det eneste folk, som har en ubrudt kongerække op igennem vor historie. Helt ned i sagnhistoriens grå tusmørke står kongedømmets stamme som et samlingssymbol for folkets enhed og varighed, som en bærer af folkets ære og værdighed, op over alle klasser og stridende stænder.
For det fjerde er det gamle flag, vi fører, det ældste af alle. Vi synes selv, det er det smukkeste, og vi ville gerne, at det også var det mest uplettede.
Danmark i Verdenshistorien, 1948 Venligst indsendt af Peter Neerup Buhl |