Inger Christensen: Det danske sprog taler for sig selv (1965)
Jeg taler om alle slags skyer
jeg taler om alle slags regn
jeg strømmer afsted gennem byer
jeg plasker fra egn til egn.
Jeg taler som pludrende vande
jeg taler som vind og vejr
jeg taler som røg og brande
jeg taler som alle og enhver.
Jeg mumler fra gade til gade
står stille som huse der gror
jeg falder som rene blade
jeg falder som rene ord
Jeg synger i munden på alle,
der holder et øre på klem
jeg giver mit ord til alle
der lykkeligt elsker mig frem.
Efter Thorkild Borup Jensen "Danskheden i litteraturens kalejdoskop" IN F. Lundgreen-Nielsen (red.) På sporet af dansk identitet s.236f. |