Kjeld Abell: Om frihedskæmperne og danskerne (1946)

[…] en hær af navnløse der aldrig har ønsket et navn. De gav deres liv for at vi kunne leve videre uden at skamme os. […] Hvor lille man er, hvor lidt man fylder på et landkort – kan man ikke svare et klart ja eller et klart nej, har man ingen eksistensberettigelse […]

Jeg skrev Silkeborg i tanker – i blinde. For mig var det kun en lille provinsby […] I dag er navnet blevet mig den trøst jeg hidtil forgæves har søgt efter […] Silkeborg. En borg af silke. En befæstet by med tårne og tinder af lutter silke. For en fjende må det være vanskeligt at skulle angribe. Alle vegne møder man kun stof der vajer og vifter og giver efter. Slår man, er det i en dyne der ikke giver genlyd. Man aner ikke om man har ramt. Man aner ikke hvor man har hvem eller hvad eller noget som helst.

Fra Silkeborg, 1946