Kaj Munk: Af Ollerup-talen 28. juli 1940 (1940)

Nu er det ganske nødvendigt at tale, for nu er der visse andre, der for godt kan tie. Stauning udleverede sit demokrati til Hitler, de røde faner ’kniksede’ straks, de så et Nazi-kors. De radikale har takket regeringen, fordi den d. 9. april skånede os for lidelsen. Men hvad er lidelse? Afrevne lemmer og så fremdeles? Ja, men jeg ved af en større lidelse at sige. Nemlig, at fædrelandet skulle forgå. Det er os selv, vi skal holde dom over. Demokratiet ligger på lit de parade. Jeg er ikke ked af det. Jeg havde ikke haft børn med det. Om jeg skulle tale ved begravelsen, ville jeg slå på kistelåget med min knyttede næve og sige: ’Hvad har du gjort ved dine ungdomsidealer?’. Jeg sørger ikke over demokratiets dødsfald, men over Danmark. For er det gået nogen værre end os? – vi fik Hitler og beholdt Stauning.

Fra Ollerup-talen den 28. juli 1940. Her efter Per Stig Møller Munk, Gyldendal 2000 s. 37. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard. Læs mere om Kaj Munk >