Kaj Munk: 29. august (1943)

Drenge, I drenge, som døde
I tændte for Danmark i dybeste mulm
en lysende morgenrøde.

Danske velsignede drenge!
vort øje har tårer. Men hjertet slår
så stolt som ikke – åh! længe.

For nu kan vi atter være,
se verden i øjne roligt og frit.
I frelste jo Danmarks ære.

I gav os tilbage til livet. –
Forbød de jer atter at gøre brug
af de våben, de selv havde jer givet?

Hil jer da, vikingesønner!
Ulydige danske soldater, tak!
Gud jer det evindeligt lønner.

Læs mere om Kaj Munk >