Brev fra den dødsdømte modstandsmand Marius Fiil til sine to børn kort før sin henrettelse (1944)

Kære Otto og Ritha

Ja, så ses vi ikke mere her, men jeg siger jer tak for alt, hvad I har været for mig og mor. Jeg ønsker Herren velsignelse over jer. Stå I også sammen om mor og hjemmet I har. Bevar alt og hvad, der er dansk i hjem og på jeres vej, og når I får børn lær dem, hvad Niels og Peter var og lær dem alt godt og alt vil gå dem vel her i verden.

Der var så meget her jeg vil skrive om, men jeg skal være færdig. Men jeg ved jo, at I vil hjælpe jeres mor så meget I kan, men i sommer får i blive hjemme i kroen, og drive den som sædvanlig.

Hejs flaget højt på højtids dag og Rit værn om alt hvad, der er gammelt og ædelt.

Håndtryk til jer og Herren være med jer. Hils jeres mor og far

Og hilsen og kys og Herren være med jer begge to. Kys til jer begge to.

God nat
Jeres far

Marius Fiil
Hvidsten kro                      

Vestre Fængsel
Tyske Afdeling
den 28/Juni 1944

 

Efter Jørgen Røjel: Modstandsgruppen Hvidsten, Viborg 1998 s. 112-113. Venligst indsendt af Peter Jensen.


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg