Ebbe Rode: Gæsten (1940-45)
Der kom en mand
og gik ind i mit hus
- han havde dirk til min port
og nu er det jeg syn's -
måske ta'r jeg fejl -
at det var uhøfligt gjort.
Han hængte sit tøj
og kom så ind
og mønstrede møbler og stue,
tog dagligstuen til opholdsrum
og valgte den seng han sku' bruge
og nu er det jeg syn's
- måske ta'r jeg fejl -
at det var forkert
ikke blot imod mig
men også mod husets frue.
Han kyssed' min datter
(som gjorde os skam
det må jeg desværre bekende)
og nu er det jeg syn's
måske ta'r jeg fejl
at det var forkert af hende.
Han drak vore drikke
og åd vort brød
han led i det hele slet ingen nød
han brugte familiens penge
han skalted' og valtede efter behag
han pynted' "sin" stue efter sin "smag"
og nu har han boet her længe.
Og nu er det jeg syn's
måske ta'r jeg fejl
at bægret er fyldt til randen
og nu er det jeg spø'r
er det galt hvad jeg gør
når jeg ikke hilser på manden.
Og så er det jeg be'r
de som ikke ser
på manden sådan som jeg:
La' vær' med at hils på mig!
Udateret digt, skrevet under besættelsen. Trykt i Ebbe Rode: I strid medvind. Dokument indefra. Kbh. 1995. Venligst indsendt af Geoffrey Cain
|