Martin A. Hansen: De henrettede (1944)

Gryets kolde hvide tåge,
svøber sig om brødres lig.
Driver ned i gravens kroge,
hvor de slænger drengen i.
Smykket har ham ingen moder,
hvor du ligger, stille broder.

Morderne ved stedet våger,
de har dræbt vor unge søn.
Nær hans lig og klædt i tåger,
knæler hun for ham i bøn.
Smykke skal dig landets moder,
hvor du sover, stille broder.

Hvor I måtte livet bøde,
væder regnen hellig jord.
I kom hjem til vore døde –
hjem hvor stolte slægter bor.
Danmark rejstes jo på grave.
Riget er de dødes gave.

De kan bruge bøddelvåbnet!
baste pine vore mænd.
Mangen dør i nat blev åbnet!
Brødre strider stille ven.
Søn går ud og værger moder,
Du gik først, vor døde broder.

Faldne dreng, dit offer grunder
friheds hjem bag ved vor strand.
Spændt af drømme mens du blunder
skuer du et lysrigt land.
Ser dem mødes i jer have,
børn, der synger over grave.

Digtet bragt anonymt i det illegale blad Folk og Frihed, 1944. Venligst indsendt af Adam Wagner. Læs mere om Martin A. Hansen >