P. Lauritsen: Den danske sang (1911)

Den, der vil digte i Danmark, må synge om
bølgernes brus,
om havet, der kongeligt hviler som værn om
vort ældgamle hus,
om havet i sol og i vælde, om havet, der vugger
mod kyst –
i den danske sang skal der være en genklang af
bølgernes røst.

Den, der vil digte i Danmark, må synge om
skovenes pragt,
om sommerens løvrige skønhed i enggrøn og
korngylden dragt,
om bøgen, der sænker sin krone mod skovsøens
lønlige gem –
i den danske sang skal der kendes en luftning fra
bøgenes hjem.

Den, der vil digte i Danmark, må stå med vor
fortid i pagt,
må føle den sejrende styrke, der dybt var i
fædrene lagt,
må elske som de vore sletter i fred og ved
vagtildens bål –
i den danske sang skal der klinge en genlyd af
fædrenes stål.

Den, der vil digte i Danmark, må eje et
håbefuldt mod,
urokkelig tro på vor fremtid, om end den skal
købes med blod,
en trang til at hæve det bedste, der dybt i vort
folkeliv bor –
i den danske sang skal der lyde forjættelsens
løftende ord.

Den, der vil digte i Danmark, må årvågent
spejde mod syd,
må følge den kamp, der føres, fornemme dens
smerte og fryd,
må føle, at danskhedens skæbne besegles på
Slesvigs jord –
i hans sange skal kampen tegne begejstringens
hellige spor.

Den kamp er for Danmarks lykke et fremtidens
liv eller død –
i den danske sang skal der skælve en angst for
vor undergangsnød,
men også et håb om en morgen, der samler
os alle engang,
da vidt gennem folket toner den genfødte danske
sang.

Melodi af Robert Henriques. Fra Vort Fædreland. Nationale Digte og Sange, 1911. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard.