L. C. Nielsen: Fædrelandssang - Vort hjem, du danske jord (1906)

Vort hjem, du danske jord
hvor bondebrødet trofast gror;
du digre muld,
så evnefuld,
så yppig til at yde!
Det kimer i din agers korn,
konkylje-horn
om dine kyster lyde –
Vi bærer dig i lyst og nød;
vi bærer dig, i liv og død;
vi kommer, når du kalder,
og knæler i dit skød!

Vort hjem, du danske jord,
hvor lunets lyse sønner bor;
dugsvangre dal
med stridig ahl
og hvide klitters øde!
Det dufter i dit tungemål,
en blomsterskål
af rug og kløver røde –
Vi favner dig i angst og fryd;
vi svaner dig, i nord og syd;
vi harmes, når vi høre
din stumme klagelyd!

Vort hjem, du danske jord,
der håbsom grøn af havet gror;
gavmilde muld,
med mindeguld,
der klinger under ploven!
Din himmel hvælver højt sit tag,
i bløde drag
langs fjorden blåner skoven –
Vi værger dig, i armods kår;
vi sværger dig, ihvor vi går,
at trænges, hvis du trues,
til værn omkring din vår!

Slutningssang til Kantate ved Universitetets Mindefest for Christian IX, 1906. Læs mere om L. C. Nielsen >